Bond har altid været en af mine store filmhelte. Han var den kyniske machomand og småarrogante alkoholiker, der ikke lod nogen stå i vejen for at bringe justice til de Bad Guys, der forsøgte at få verdensherredømmet. Dette krydret med kvinder som han nedlagde i lind strøm, ja alt dette i en stil, man godt vidste ikke var en acceptable måde at opføre sig på, men det var jo machomanden James Bond – Han måtte godt.

De seneste film har været super gode actionfilm, men har bare ikke været i nærheden af at være James Bond film; i hvert fald ikke Ian Flemmings. Bliver det anderledes denne gang?
Både og, der er for en gangs skyld ansporing af, at den rigtige Bond er tilbage, men er det for sent og for lidt, nu hvor Daniel Craig muligvis har spillet rollen for sidste gang?

Ralph Fiennes i rollen som M

Historie fortælling
Filmen spytter den ene reference efter den anden ud til tidligere Bond film, hvilket er en passende måde, at sammenflette fortiden med nutiden. Organisationen SPECTRE er tilbage som den store kriminelle og ”ukendte” fjende, som så dagens lys første gang i 1962 i filmen Dr. No. Endelig kan man måske sige, for nu er der en større fjende, end Craig har været vant til i de seneste film.

Filmen starter hæsblæsende med, at Bond nu er ved at infiltrere SPECTRE på en ikke godkendt mission i Mexico City. En mission der gør, at han bliver suspenderet, men i bedste James Bond stil, så fortsætter han nu uden tilladelse fra MI6.

Men Bond er dog ikke alene, han får nemlig hjælp af Moneypenny (Naomie Harris) og Q (Ben Whishaw). Alt imens Bond kommer endnu tættere på hvem og hvad SPECTRE er, så må M (Ralph Fiennes) kæmpe imod politiske og andre kræfter, der vil skille sig af med MI6.

Bond er nu nød til at finde Madeleine Swann (Lea Seydoux), som er datter af ærkefjenden M. White. For hun er nøglen til at komme helt ind til kernen af organisationen SPECTRE. Desværre lurer der for Bond en ”overraskende” forbindelser imellem SPECTRE og ham selv.

Er Bond der endnu?
Alle skal åbenbart være følsomme og politisk korrekte i dag, ja, selv James Bond må bukke under i forsøget på, at gøre filmen salgsbar til størst mulige publikum (filmen tilladt over 11år). Hvor er den britiske elegantier, alkoholiker, lettere arrogante og kyniske James Bond, der ordner alle de unge damer, kun for sin egen nydelses skyld, for derefter at ordne den store skurk?

Vi ved godt at ligestilling er vigtigt og at kvinder mindst lige så stærke og dygtige som mænd (hvis ikke mere), men ærligt talt, hvor blev tiden af, hvor en mand var en mand? Eller hvor vi mænd kunne få fri til at få tilfredsstillet vores primitive indre?

For selv om vi godt ved, at den rigtigt Bond var alt andet end politisk korrekt, så var det vel også det, som var så dejligt befriende ved karakteren James Bond? Sådan var det for mig i hvert fald!

SPECTRE viser dog lykkeligvis glimt fra tidligere tiders Bond, dette i form af en mere klassik M, og kvinderne selvfølgelig. Den helt store stærke kvindelige karakter er der nemlig ikke mere, kvinderne er blevet mere skrøbelige og Bond nærmer sig en lille snert af tidligere tiders helterolle.

Det er dog et spørgsmål om kompromiser, så Bond er blevet mere tidsvarende. Men det store spørgsmål er dog, har man solgt for meget ud for kompromisets skyld? Det er nok en mere en personlig smag, for mig er der for lidt tilbage af James Bond!

Léa Seydoux i rollen som Madeleine Swann

Imponerende action og stunts
SPECTRE er den dyreste Bond film til dato, og dette kan ses lige fra åbningsscenerne, hvor det hurtigt står klart, at det bliver et actionbrag af rang. Produktionen er mageløs og vidner om, at har man penge nok, så kan der produceres storslået action.

Selv om at Bond er mere end bare nogle få gadgets, så har filmen heldigvis dette med. Specielt er det lækkert at se Aston Martin i en ny og moderne udgave, med de tilhørende guns, katapultsæde og andre features som vi har kendt fra de første film.

Filmen rummer mange gode elementer udover fabelagtige stunts, som en Bond film bør indeholde. Specielt er manuskriptet velskrevet, replikkerne sidder lige som de skal og humoren er oftest ganske vellykket. Skurken er yderligere ret så fængende, at man faktisk tror på ham, som Bonds nemesis, ENDELIG!

[youtube id=”z4UDNzXD3qA” mode=”normal”]

Konklusion: Fantastisk James Bond film, men Bond er der ikke helt endnu.
Der leveres høj oktan på alle cylindre af Aston Martin´en og selv om den til tider mangler fintuning. Så forbliver det en fantastisk underholdende film. Dette selv om at James Bond ikke helt rammer tidligere tiders styrke.

Spectre kunne lige så vel få 3 ud af 6 eller 5 ud af 6. For filmen leverer på mange områder spektakulære actionscener, stunts af høj klasse, velskrevet manuskript og en humor der er tilpas sjov/dårlig, som den bør være i en James Bond film.

Jeg kan dog ikke give en James Bond film, hvor selve hovedkarakteren er så langt fra Ian Flemmings James Bond, mere end 4 ud af 6. Det skal dog siges at filmen nok vil underholde langt de fleste. Det er endda den bedste ”James Bond” film med Daniel Craig i hovedrollen, men det siger måske mere om de andre end denne.

En noget shaken Bond lander på en LILLE