Anal kløende fniseurt, tilsat lesbiske undertoner, hvor der yderligere er en note af antisemitisme og en let snert af politisk propaganda. Ja, det er hvad Seth Rogen forsøger at underholde os med, Så selv om at det hele er pakket og forseglet i en vakuumeret madpose, så forbliver skarpheden dog ikke helt frisk.

Filmen vil nok ikke på disse breddegrader provokere synderligt, men i Guds eget land, kunne jeg godt forstille mig, at nogle religiøse grupper vil føle sig stødt og provokeret. Jeg ser Sausage Party, som en glimrende voksen animationsfilm, der uden tvivl vil underholde de fleste.

[youtube id=”4FJeSXjVnZs” mode=”normal”]

Den simple opskrift, kan være den mest appetitvækkende
Hvad er det så, der gør, at filmen er så sjov? og ville det stadigvæk være sjovt, hvis det ikke var en animationsfilm? Seth Rogen og Evan Goldberg står  i hvert fald bag nogle glimrende komedier som; Superbad, This is the End, The Interview og hvor Pineapple Express er en af min favoritter.

Man er heller aldrig i tvivl om, at de er tilhængere af marihuana. Der er ofte et underliggende budskab i deres film og denne gang er ingen undtagelse. Tidligere har de provokeret og flyttet grænser i USA, med deres til tider barnlige tilgang til mere seriøse emner. Så kan man måske mene, at det ikke altid er humoren, men mere det at provokere, der har solgt deres film.

Der er ikke tvivl om, at dette er en voksen animationsfilm, med en grov og konstant pervers tankegang, for det er lige fra første sætning til filmens sidste, at alt har en seksuel hentydning. Dette gør desværre også, at det bliver en kende ensformigt, jo længere hen i filmen man kommer. Heldigvis slutter det hele af i et GB, der er så langt ude, at man er helt færdig af grin.

Bagel vs Lavash
Stemmerne der bruges, er for en del af dem, nogle som ofte arbejder sammen med Seth Rogen. Bl.a. James Franco, Jonah Hill og Danny McBride. Men mest overraskende er Edward norton, der ligger stemme til Bagelen Sammy Jr. noget han gør rigtig glimrende. Der er faktisk ikke meget at komme efter, hvad angår stemme skuespillet, de passer lige ind i hullet, som en stor frankfurter i et alm pølsebrød – nemlig dejlig tight!

Selve det visuelle passer fortrinligt til humoren, for uanset hvor groft det end bliver, så er det alligevel noget så eftergivende, når det er animeret madprodukter, der leverer den grove og til tider upassende seksuelle og racistiske dialog. Det er i hvert fald svært at tage seriøst, når en jødisk bagel og en mellemøstlig Lavash, kører deres helt egen Israel VS Palæstina.

Ren Pølsesnak
Historien er der nu ikke så meget over, andet end vi følger den ensomme helt, der må så meget igennem for at redde Verden (i dette tilfælde et supermarked). I starten kan det virke underfundigt, at Seth Rogen og Jonah Hill fik denne idé. Man skal nok have røget en del fjolletobak, men på den anden side, det giver til gengæld god mening, når man husker på hvem der fik ideen.

Men det store plot er, at vi følge den eventyrlystne hotdogpølse Frank, der sammen med sine venner fra Shopwell supermarked, tager ud i den store verden for at finde sandheden om deres eksistens. For er det den evige lykke der venter, når man kommer ud af butiksdøren? Nej, det er det nemlig ikke, der er nemlig noget helt galt.

Han har selvfølgelig også sit elskede pølsebrød Brenda (Kirsten Wiig), som han vil gøre alt for at redde og ikke mindst lade sin varme og fedtede pølse glide elegant ind hendes lune revne. Det er også på hans rejse, at han møder den tjald rygende Firewater (Bill Hader), som sender ham på rette vej for at finde sandheden. Sausage Party mangler i hvert fald ingen farverige og underholdende karakterer.

Konklusion: Grænsende til det latterlige, men sjovt er det!
Som med alle komedier, så er det en smagssag om man synes det er sjovt. For selv om at Sausage Party er umådelig plat, hvor alt foregår med laveste fællesnævner, Så er det alligevel mere gennemtænkt og veludført end man lige kunne forvente.

Sausage Partys holdbarhed er dog ikke noget at falde i svime over, for det bliver sandsynligvis ikke en film, som kan genses igen og igen. Dertil har filmen for lidt krydderi i sin struktur, og hvor de satiriske budskaber hvad angår politik og religion bliver lige udvandet nok.

Men filmen er ligesom god pølsemix, hamrende god første dag, på anden dagen god, dog uden at være helt så spændende.

Den lander derfor på en stor: