Filmanmeldelse: Spiderman Homecoming
Efter et delvist skuffende Marvel år, er den spindelvævs-slyngende-spandex-kæmpende-edderkoppeDRENG klar til at gøre et forsøg på at “amaze” os. Men er der mere spindelvæv tilbage i netkasteren, eller er Spiderman Homecoming det helt nye vers af “lille Peter edderkop”, som vi aldrig før har hørt?
PRIVAT SUPERHELT
Spiderman Homecoming handler om den 15-årige Peter Parker spillet af Tom Hollan, som lever et dobbeltliv som Spiderman. Efter at have mødt og kæmpet ved Tony Starks side i “Captain America Civil war” er den unge edderkoppedreng virkelig opsat på at redde verdenen for at blive medlem af superheltegruppen Avengers. Peter Parker hjælper bl.a. gamle damer med at finde vej, og stopper cykeltyve i New Yorks gader.
Spiderman kommer en dag ud for en reel udfordring, i form af skurken Vulture og hans håndlangere, som vha. efterladt alien-affald fra den første Avengers film, har lavet et vaske ægte Science fiction våben.
Nu er det op til Spiderman at få stoppet Vulture og hans handel af alienvåben. Han må dog gøre det alene, da Tony Stark ikke tager Peter Parkers råb om hjælp seriøst.
DEN RIGTIGE SPIDERMAN?
Da alle har forskellig opfattelse og forhold til Spiderman, er det svært at få stillet alles behov. Der er brugt tre forsøg på, at få den velkendte dragt til at skinne på den helt rigtige måde vha. den helt rigtige skuespiller.
Der hersker meget uenighed om, hvem der har gjort det bedst af de 3 udklækkede edderkoppebørn: Tobey Maguire, Andrew Garfield eller Tom Hollan. Men uanset hvad, så er Spiderman en superheltefilm, man gerne vil se lykkes, men som desværre ikke helt er sket endnu
Denne udgave af Spiderman er meget humoristisk og til tider er jokesne næsten lige så uforudsigelige som i Deadpool.
HVOR ER IRONMAN?
Forholdet mellem Peter Parker og Tony Stark er som et far/søn forhold, hvor sønnen har en masse at fortælle, og faren ikke har så meget tid til at lytte. Kontrasten mellem den overenergiske teenager, og den underenergiske gammelfar er noget af det sjoveste i filmen. Desværre er der ikke givet meget tid til Robert Downey Jr. hvilket er en skam.
Uden ham går humoren nemlig hen og bliver lidt for teenageragtig til min smag. De mange humoristiske elementer i filmen virker som en slags kamuflage, som til tider dækker over mindre kreative valg af plottwists.
OVERPOWER SPIDERMAN
Selvom den klodsede teenager tumler sig vej gennem gymnasiet, og alle funktionerne i hans Tony Stark-skabte dragt, bliver der ikke fumlet meget i action sekvenserne. Filmen bevæger sig på et godt afbalanceret sted, hvor der ikke går verdensundergang i den, men der er stadig nok storslået action.
Det nye hightech Spiderman-suit har så mange funktioner, at man i hver kamp ikke keder sig, da det er uforudsigeligt, hvilken slags spind der bliver skudt med næste gang.
KONKLUSSION: IKKE NOGET NYT VERS TIL LILLE PETER EDDERKOP
Med en franchise, som har haft sine op og nedture, er dette bestemt ikke bunden, men jeg føler mig dog lidt overset som Spiderman-fan. Filmen er til en lidt yngre målgruppe end de andre Marvel film, dette er nemlig et lidt mindre seriøst bud på en superhelte film.
Det er en let spiselig skurk i en letfordøjelig, og meget ungdommelig film, som desværre er ret ulogisk til tider. Til gengæld er dette en af de få Marvel film, som man føler er afsluttet, når man går fra biografen, hvilket er rart til en forveksling.
Kan man se filmen uden sine oprindelige forventninger til, hvordan Spiderman ”burde” være, så er Spiderman Homecoming ganske solid superhelte-underholdning.