Filmen The Gunman bygger på romanen La Position Du Tireur Couche. En intenst thriller om dødens købmænd, nemlig lejesoldater og private sikkerhedsfolk der tjener rigtig gode penge på den elendighed, der forgår i alle verdens brændpunkter.

Men er det så et spændende og vigtigt emne at tage op? Ja, absolut! Ikke mindst fordi Sean Penn privat netop arbejder for opmærksomhed og den urimelighed der foregår så mange steder. Spørgsmålet er bare, kan Pierre Morel levere en god action thriller sammen med så dygtige skuespillere, såsom Sean Penn, Javier Bardem, Ray Winstone og Idris Alba.

Gode intentioner i plottet
Det hele starter med, at man møder Jim Terrier (Sean Penn) i DR Congo, hvor han arbejder undercover som privat sikkerhedsvagt sammen med hans 2 kollegaer Felix (javier Bardem) og Cox (Mark Rylance). Deres reelle arbejder er dog, at de tager sig godt betalt for at snigmyrde dem som betaler bedst.

Jim som er i et forhold med den unge sygeplejerske Annie, ved dog intet af hans lukrative job som snigmorder. Hans ven og kollega Felix, har også har et godt øje til hende og det er ret tydeligt fra starten af, at misundelsen over at hun er sammen med Jim er stor.

Desværre under den sidste mission, skal Jim snigmyrde en af Congos ministre, hvor hans ordre lyder på han skal forlade Congo straks derefter, for så aldrig at vende tilbage til Congo og hans kæreste Annie. Alt dette selvfølgelig udspekuleret af Felix. Derfra springer man ca. 8 år frem i tiden. Hvor det hele bliver en kamp om overlevelse, for Felix er nu gift med Annie og Jim bliver nu forsøgt dræbt og hvorfor gør han så det?

Pierre Morell faret vild i Afrika
Setuppet er i princippet rigtig godt i starten, men Pierre Morel får kun lige kradset overfladen, før han går i gang med at molestrere filmen på det blodigste, som var det en nedslagtning i det borgerkrigshærgede Sudan.

En af de scener hvor det for undertegnet er skudt helt forbi, som om snigskytten var beruset, er da Annie og Jim møder hinanden efter alle disse år. Lige straks efter Jim har åbnet døren, ligger de og har intens sex og er vildt forelsket igen. En så utroværdig,latterlig og malplaceret scene, hvor man kun sidder og griner fordi Pierre Morel ligefrem regner med, at den sluger vi råt. ØH NEJ!

Desværre er det den retning resten af filmen tager, hvor det hele virker lidt ligegyldigt og hvor der er så mange løser ender, at det ødelægger den fornøjelse, det måske kunne have været. Selv hvem og hvad der står bag mordene er så gennemskueligt, at det næsten gør helt ondt.

Med Javier Bardem og Sean Penn burde det ikke kunne gå galt
Når man har 2 så stærke og intense skuespillere, så forpligter det også, at de har et ordentlig manuskript og en instruktør der forstår at udnytte den fordel. Desværre kommer der aldrig nogen dybde på de karakter, der burde bære filmen igennem et så svagt og tankeløst plot.

Javier Bardem er dog den, som klare sig allerbedst, det er ikke en formidable præstation, men han kan dog se sig selv i spejlet. Mest ærgerligt er det, at hans karakter ikke får nok spillerum til at udvikle sig, for det kunne uden tvivl  have løftet filmens intensitet.

Som taget direkte fra Taken
Atmosfæren og resten af det visuelle, ja det fejler intet. Det lidt mørke passer egentlig ganske godt på den type film. Der er dog intet spektakulær over det visuelle og selv lydsiden der ligger på den pæne side, formår aldrig helt at bidrage med noget særligt  og forbliver uden indflydelse på filmen.

Det filmiske er ganske fornuftigt, når vi endelig kommer ind i slåskampene, hvor det hele er velkoordineret. Desværre kan det samme ikke helt siges om skududvekslingerne, ja på intet tidspunkt føles det intenst eller farligt. Det er næsten mere spændende at se Go´aften Danmark. Dog er koreografien af slåskampene gode og der kan ligheden med Taken tydeligvis ses, så alt er ikke helt ringe.

 Konklusion: At skyde sig selv i foden
Filmens start lægger op til en politisk action/thriller, desværre er der intet intenst eller som titlen antyder, ikke meget gunfight og det som der er, det er noget vi har set 500 gange. Det eneste som man faktisk kan blive lidt medrevet af er nærkampene hvor der indgår knive, det er faktisk ganske godt.

Jeg havde personligt forventet noget godt, mest fordi Sean Penn privat er meget engageret i verdens brændpunkter, især der hvor den vestlige verden på mange områder udnytter de fattige lande, bl.a. i Afrika. Derfor er skuffelsen også endnu større, når han selv har udtalt, at filmen ikke bare skal være en alm. actionfilm. Man kan kun give ham ret, det er ikke en alm god actionfilm, snare en film der aldrig på noget tidspunkt ved hvad retning den vil tage.

Intentionerne er uden tvivl gode, men filmens helhedsindtryk er desværre ikke for godt. Så selv om der er en vis form for underholdningsværdi, så bliver potentialet aldrig udnyttet.

The Gunman skyder sig selv i foden til en