Quentin Tarantino har leveret den ene store oplevelse efter den anden og altid formået at fornye sig selv, uden at give slip på sin egen stil. Med film som Reservoir Dogs, Jackie Brown, Pulp Fiction, Kill Bill 1-2, Death Proof, Inglorious Basterds og Django Unchained. Ja, så har Tarantino for længst cementeret sin status som en af vor tids bedste filmskaber. Men kan han levere varen, og give os en spektakulær oplevelse? Spektakulær nej, men underholdende og karakterfuld historie det får vi!

Major Marques Warren (Samuel L. Jackson)

Lyden/filmscoren
Tarantino har igen benyttet én af de største filmkomponister, en af mine all time favoritter, Ennio Morricone. Det er ikke bare mesteren af Western filmscores, men manden der samarbejdede med Sergio Leone, og havde en betydelig andel i de store klassiske Western film.

Morricone skuffer heller ikke og han leverer en fremragende filmscore, som efter min ydmyge mening bør kaste en del nomineringer af sig. Den unikke forståelse, som Morricone og Sergio Leone havde af hinanden, ja det har Tarantino og Morricone også.

Det hele er super lækkert og formår uden tvivl at underbygge filmen, for det er umådelig intenst og emmer af ren western. Dette er helt klart en af filmens absolutte største styrker, og er intet mindre end fabelagtigt. Selv om Morricone ikke var helt tilfreds med Tarantino´s brug af hans filmscore til Django Unchained, så er det dog også tydeligt, at der er stor respekt og forståelse for hinanden.

John “The Hangman” Ruth (Kurt Russell), Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh), Gen. Sandy Smithers (Bruce Dern)

The Hateful Eight fyldt med klasseskuespil
En af kendetegnene ved Tarantinos film har altid været hans valg af dygtige skuespillere, som har kunnet virkeliggøre Tarantinos altid spændende karakterer. The Hateful Eight er ingen undtagelselse, for der er ingen der falder igennem. Om end det ikke er alle karakterer der er lige sindsoprivende.

Dog er Kurt Russel, Jennifer Jason Leigh, Tim Roth og Walton Goggins klart dem som levere de mest formidable præstationer. Deres karakterer er så enormt underholdende, at de alene, er hele filmens spilletid værd. Der kan ikke sættes en finger på nogen overhovedet, ja selv Channing Tatum overrasker selvom hans rolle er knap så fremtrædende.

Oswaldo Mobray (Tim Roth)

Teaterstykke a’la Tarantino
Filmen er ikke en klassisk Western film, da det meste foregår indendørs i et rum som et lille teaterstykke, hvor kameraet styres mesterligt rundt imellem hver karakter og scene. Det er ikke den bedste eller mest komplicerede historie Tarantino har lavet. Men det fungerer, netop fordi filmscoren, karaktererne og ikke mindst dialogen er så gennemtænkte som de er.

Det hele begynder ved, at Bounty hunteren Major Warren (Samuel L. Jackson) er nød til at få et lift med Bounty Hunteren John ”The Hangman” Ruth (Kurt Russel). Han har fanget den indbringende kriminelle kvinde Daisy Domergue (Jennifer Jason Leigh), der nu skal transporteres til Red Rock for at blive hængt.

Det varer dog ikke længe inden de får selskab af Chris Mannix (Walton Goggins), den måske kommende Sherif af byen Red Rock. De har dog travlt for en snestorm er lige i hælene på dem. Derfor er de er nødt til, at søge ly i diligencekroen Minnie`s Haberdashery.

Quentin Tarantino instruere Kurt Russell og Tim Roth – Roth og Russell karakterer er fantastiske

På kroen er der allerede ved at være godt fyldt, og vi møder her Joe Cage (Michael Madsen), General Sandy Smithers (Bruce Dern), Oswaldo Mobray (Tim Roth), Bob (Demian Bichir). Alle karakterer som bidrager til helheden. Særligt Tim Roth er fantastisk og slesk på den fede måde.

Nu er det en Tarantino film, så man ved godt, at der er noget galt og det store spørgsmål er nærmere; hvem kan man stole på og hvem har en anden dagsorden, end det de siger de har? Det hele er bygget op i 6 kapitler i en good old classic style, hvor de første 3 kapitler hovedsageligt byder på en MASSE dialog.

Det er også her at filmens helt store problem opstår. Hvert kapitel fortæller sin del af historien. Desværre er historien ikke særlig dyb eller kompliceret, og Tarantino trækker det hele for langt ud. Tarantino har altid elsket de små detaljer, hvilket også har været med til at gøre mange af hans film så fantastiske som der er. Desværre er hans lidt maniske tilgang til de helt små detaljer, ikke hans bedste ven denne gang.

[youtube id=”6_UI1GzaWv0″ mode=”normal”]

Konklusion: Tarantino leverer en skarpladt film
Noget af det Tarantino kan, er at han er ligeglad med normerne. Han laver film, fordi han elsker film og kan lave nogle fandens gode film. The Hateful Eight er ingen undtagelse, om end dette ikke er hans bedste film. Men hvad angår det filmtekniske, så er og bliver han en stor mester og The Hateful Eight er et bevis derfor.

Han mestrer at skabe fascinerende karakterer og en dialog, som kan fastholde os lige så stramt som løkken om halsen på en ”skyldig” kriminel, der skal hænges. Det er ingen undtagelse denne gang. Det hele er gennemtænkt ned til mindste detalje, hvilket desværre også bliver filmens akilleshæl.

Filmen varer 3 timer med en lille intermisson, og det er altså bare for langt. Der er for mange små sekvenser som burde havde været cutet gevaldigt ned eller helt væk. De ødelægger måske ikke filmen, men det gør at den måske for nogle vil være ALT for tung og lang. Men bare rolig du skal nok få al det blod du kan tåle i bedste Tarantino style.

Men cowboyhatten af for, at Tarantino gør som det passer ham! Specielt når han er så god en historiefortæller som han er!

Skal du se den? Hvis du er fan af Tarantino og er forberedt på første del er noget tung og med masser af dialog, så klart ja

Med 2 blanke skud i Colten lander The Hateful Eight på lille