Firefall udvikler udvider antal ansatte
Udvikleren af Free to Play titlen Firefall har næsten fordoblet antallet af ansatte.
Free to Play er blevet stort. Rigtigt stort. Det kunne GamesCom også vidne om, med flere kæmpe stande dedikeret til Free to play titler og store plakater i gangene. Måske derfor er det også blevet nemmere for udviklerne at “shoppe” efter talentfulde udviklere, når der skal flere hænder til opgaven.
Udvikleren Red 5 har haft held med at opsnappe mere end 40 talentfulde udviklere, da 38 Studios måtte lukke og Bioware Austin havde nedskæringer. Derved er antallet blevet forøget fra 60 til at have over 100.
Firefall er en free to play, mmo, shooter og er pt. i beta (du kan søge om at være med her.) Red 5 udtaler, at den ekstra arbejdskræft skal bruges på at levere mere indhold, så spillerne har nok at lave i spillets verden.
Via: Gamesindustry