Flashback is back
Det klassiske action adventure spil Flashback får et remake 20år efter den oprindelige udgivelse.
Oprindeligt udkom Flashback i 1992 til et hav af platforme. Du styrede agenten Conrad, der skulle opklare et mystisk plot, på trods af at du havde mistet din hukommelse i en ulykke. Spillet foregik i en dystopisk fremtid og for sin tid var grafikken meget cinematisk.
Nu er det oprindelige hold i gang med at lave et remake, der giver spillet en 3D overhaling og opfrisker gameplayet, der efter moderne standard, nok ville føles temmeligt gammeldags.
Flashback kommer til at køre på Unreal Engine 3. men vil stadig være 2D gameplay. I januar slap nyheden ud, hvor remaket gik under titlen Flashback Origin, men nu er titlen blot Flashback og Ubisoft kan officielt annoncerer spillet. Det udkommer på XBLA og PSN senere i år.