Flere detaljer om Horizon Zero Dawn
Direktøren for Guerrilla Games, Mathijs de Jonge, besvarede for nyligt en række spørgsmål om Horizon Zero Dawn på Twitter. I denne forbindelse blev flere detaljer offentliggjort, om de maskiner og dyr der befinder sig i spillet.
Jonge bekræftede på Twitter at ”Alle maskiner er farlige, og de korrupte i endnu højere grad”. Det blev tilmed bekræftet at ”Stammerne lever i relativt sikre bosættelser, men de har ikke meget at vælge imellem, der er mange farlige maskiner”.
Menneskerne befinder sig derfor i en verden der er fyldt med maskiner, som det meste af tiden forsøger at dræbe dem. Der vil ikke være nogle ”venlige” maskiner, så menneskerne skal gøre hvad de kan, for at overleve hver eneste dag.
Spillet er ikke kun fyldt med dødbringende maskiner, men også dyr såsom kaniner, gæs og fisk befinder sig i spillet. Det blev bekræftet at disse forskellige dyr kan jages og bruges til mad, crafting eller til at handle med.
Til E3 blev der vist mere gameplay fra Horizon Zero Dawn, og hvis du ikke har fået set det endnu, så kan du se det her:
[youtube id=”T5Xx3MdqdgM” mode=”normal”]