Flere RDR2 PC rygter
Red Dead Redemption 2 er lige landet verden over og med en Metacritic score på 97 samt en top karrakter fra vores egen Michael Eriksson, så må det siges at være blevet taget godt imod.
Men spillet er “kun” udkommet til PlayStation 4 og Xbox One uden nogen PC udgave i sigte. Men bålet af rygter omkring en PC udgave er på ingen måde gået ud. Der er nærmest kommet en lind strøm af rygter omkring en PC udgave og nu, efter udgivelsen af companion appen til spillet, er der kommet nyt brænde på rygte-bålet.
Følg Pixel.tv: Facebook – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
For hvis du graver ned i koden til appen, så vil du kunne finde reference til grafikindstillinger, som kun giver mening for en PC udgave af spillet. Både ting som lav, medium og høje indstillinger, samt grafiske teknologier som kun er at finde på PC.
Det er selvfølgeligt ingen garanti for at en PC udgave kommer, der kom jo f.eks. aldrig en PC udgave af det første Red Dead Redemption. Men samtidigt så virker det oplagt at Rockstar kommer til at gentage deres taktik fra Grand Theft Auto V, hvor de først startede med at udgive til konsollerne og så senere til PC. Især når man tænker på den store økonomiske success spillet har været på PC.
Tror du at det kommer til PC?