Flight Simulator får kæmpe opdatering
Til alle fly entusiaster derude! Glæd jer til november i år.
Det er 40 år siden vi første gang stiftede bekendtskab med Microsoft Flight Simulator, og den kommende opdatering der fejrer netop dette introducerer tonsvis af nyt i november.
Den nye 40 års jubilæums patch har endelig fået en udgivelsesdato, som lyder på d. 11. November 2022. Opdateringen tilføjer 12 nye flyvemaskiner, 20 missioner fra tidligere spil i serien, 10 svæveflylufthavne, 4 store kommercielle flyvere og 14 helipads.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Det som selvfølgelig er mest spændende for fans af genren er introduktionen af svævefly og helikoptere, grundet de endnu ikke har været tilgængelige i Flight Simulators nyeste udgave, som blev udgivet helt tilbage i 2020.
Udover moderne flyvere, introduceres også historiske maskiner. Her er tale om Hughes H-4 Hercules, det berømte Wright Fly, Spirit of St. Louis, Douglas DC-3 m.fl.
Opdateringen bliver gratis, så det er bare om at væbne sig med lidt tålmodighed og se frem til talløse timer i cockpittet.
Glæder du dig til d. 11. November?