Første Nintendo NX spil annonceret
Lidt overraskende der er de to første spil til den kommende Nintendo NX konsol blevet afsløret i dag. Under en Square Enix præsentation tidligere på dagen, løftede de sløret for, at både Dragon Quest X og Dragon Quest XI vil udkomme til Nintendos kommende konsol. Der er ikke en masse ekstra informationer udover dette, men alene det faktum, at Nintendo overhovedet ikke har annonceret noget som helst udover navnet på konsollen, gør denne afsløring højest overraskende.
Annonceringen kørte først på, at fortælle om PlayStation 4 og Nintendo 3DS versionerne, hvorefter de til sidst kort gjorde opmærksom på, at de også arbejdede på NX versioner af spillene. Det spændende her er dog, at PlayStation 4 udgaven er lavet i Unreal Engine 4, som den nuværende Wii U har store problemer med at håndtere. Da det må formodes at NX udgaven bliver en port af PlayStation 4 udgaven, kan dette være den første indikator om den kommende Nintendo konsols kræfter. Det burde selvfølgelig være logik for burhøns, at den bliver mere powerfuld end Wii U’en, men da Nintendo ofte går deres helt egne veje, ved man aldrig helt med dem.
Her får du et par billeder fra japanske Famitsu, som var til stede under annonceringen: