Første officielle Ant-Man trailer
Så er den første trailer ude, til det nyeste skud af film fra Marvels univers.
Der har længe været meget polemik omkring Ant-Man, der er bl.a. kommet nye manuskriptforfattere til af forskellige årsager. Ja, det har været så slemt til tider, at man har kunnet frygte for om filmen overhovedet ville blive til noget.
Edgar Wright var den første manuskriptforfatter, der blev ansat til at skrive historien og som medforfatter til manuskriptet, fik han hjælp af Joe Cornish. Wright forlod dog projektet i primo maj 2014. Noget som han selv udlagde var fordi de havde forskellige opfattelser af, hvordan filmen skulle blive. Efterfølgende blev Adam Mackay og Paul Rudd ansat til at færdiggøre manuskriptet. Om det er godt eller skidt vil tiden vise, når den får premiere til juli i år.
Filmens cast der består af instruktør Peyton Reed og som Scott lang/Ant-Man bliver medforfatter Paul Rudd. Det mest spændende er for undertegnet dog Michael Douglas i rollen som Hank Pym/Ant-Man, for det kan da kun blive rigtig godt med en så dygtig og ikonisk skuespiller som Douglas i netop denne rolle. Det vil forhåbentlig give noget dybde og troværdighed til videnskabsmanden Hank Pym. Traileren viser måske ikke så meget endnu, men det vi får at se virker dog ret spændende, undertegnet synes i hvert fald Ant-Mans dragt ser ret fed ud. Tilmed kan det se ud til at tilgangen til filmen har en lidt dyster stemning, tilsat lidt humor. Den næste trailer vil dog forhåbentlig afsløre mere om, hvad vi har i vente.
Er det en film I har glædet Jer til? Og tror i Disney har satset rigtigt med denne film?