Forspoken fusioneres med Square Enix
Luminous Production flettes sammen med Square Enix.
I en nylig pressemeddelelse fortalte Square Enix Holding, som står bag alt Square Enix’ forretning, at de kommer til at sammenflette spilstudiet Luminous Productions ind i Square Enix. Luminous Productions står bag Forspoken som udkom i slutningen af januar til mildest talt ringe anmeldelser. Vi gav spillet 2 ud af 6 og sagde, at Square Enix skulle tage sig sammen. Og det var endda det pæneste jeg havde at sige om spillet. Anmeldelsen kan I se her.
Luminous Productions har desuden udtalt om sammenfletningen på Twitter, at deres mål var at fusionere kunst og teknologi i AAA-titler da studiet blev stiftet i 2018. Jeg synes det hele er meget fint og ambitiøst, men med en Metacritic på 64 for deres spil, så er det ikke just gået helt vildt godt.
Men tillykke med sammenfletningen, Luminuos Productions. Jeg håber personligt at jeres næste spil kommer til at gå en del bedre end Forspoken, da potientalet var der, men udførslen ikke helt var på plads.
Hvad synes I om denne sammenfletning?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram