Forspoken lækker nyt om demo før tid
The Game Awards kommer til at byde på masser af nyt fra Forspoken!
Det er lige blevet afsløret, at Square Enix’ kommende RPG Forspoken kommer til at have en 11 minuters gameplay showcase i morgen (fredag d. 9 dec.). Det lyder mega sprødt, og selvom der har været blandede meninger om det kommende spil, så er jeg af den overbevisning at det nok skal blive godt. Hvad vi har set indtil videre af action er i hvert fald ret cool i min optik! Dog kom PlayStation Japan til at jokke i spinaten i det tweet som skulle annoncere denne kommende stream, for de kom nemlig til at tale over sig.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok – Pluto.tv og Snapchat
PlayStations officielle tweet skrev, at folk skulle se med når 11 minutters nyt gameplay ville blive vist frem i morgen, mens PlayStation Japans twitter også refererede til en kommende demo til spillet, som formentlig ville udgives i morgen ligeledes.
Se også: Pixel.tv lander på Pluto TV
Kan det virkelig passe at vi allerede får lov at få spillet i hænderne i morgen? Ja, det må vi desværre vente spændt på, og om det i virkeligheden er et marketing stunt, det er jo faktisk ikke helt til at vide. Vi regner i hvert fald stærkt med at få en masse Forspoken nyheder i løbet af den kommende The Game Awards og glæder os til at dele dem med jer.
Hold jer tunet til Pixel.tv for dækning af The Game Awards i løbet af den næste uges tid, hvor vi vil forsøge at dække de største nyheder.
Glæder I jer også til at spille Forspoken når det udkommer d. 23 januar?