Game Awards 2020 – Højdepunkter
Game Awards 2020 bød endnu engang på nye annonceringer og et bud på årets højdepunkter, i spiluniverset!
Showet, blev naturligvis ikke afviklet som sædvanligt, blandt andet uden live-publikum grundet Covid-19.
Det var dog tiltrængt med et show, der hylder alt hvad der har med gaming at gøre i et år, hvor de store messer som f.eks. E3 og Gamescom har været aflyst.
Herunder kan du se et udpluk af højdepunkter annonceret på Game Awards 2020.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Årets spil
Ikke overraskende blev “The Last of Us 2” valgt som årets spil.
Hardcore Ghost of Tsushima fans, havde naturligvis gerne set deres favorit vinde, og det vandt da også publikumsprisen, der siger noget om spillets popularitet.. Måske var det også heldigt for The Last of Us 2, at CyberPunk 2077 var udskudt, så det nåede ikke med i vurderingen. I det store billede er det dog helt fortjent, at The Last of Us 2 løber med pokalen. Hvad synes du?
Dansk succes
Den danske træner Danny “Sonic” Sørensen, tog for andet år i træk prisen, som årets e-sports træner. En pris, der efter vores mening naturligvis er fuldt fortjent, og som nogen vil huske vandt Sonic også en ærespris til sidste års Danish Game Awards, for sit store arbejde med e-sport gennem tiden.
Nye annonceringer
Mass Effect vender retur
Vi fik en teaser for at Mass Effect vender tilbage. Hvad vi kan forvente blev vi ikke meget klogere på, men fans af Mass Effect må glæde sig med et håb om at spillet kan få et comeback og nå tidligere niveau.
Ny karakter i Super Smash Bros. Ultimate
Super Smash Bros. Ultimate, har virkelig været gode til at holde dampen oppe hos de mange fans, ved hele tiden at levere nyt indhold, og Game Awards var naturligvis ingen undtagelse.
En ny karakter blev annonceret, måske du kender ham fra Final Fantasy? Det er nemlig den populære figur Sephiroth, som du kan se frem til i Super Smash Bros. Ultimate.
Der følger mere information i en ny video d. 17. december 2020.
Perfect Dark
En af pionererne inden for førstepersons skydespil gør comeback. Spillet, der for første gang udkom til Nintendo 64 og udviklet af Rare, delte samme type gameplay som Rares andet store fps hit; GoldenEye. Hvem ved om dette spil vil bringe samme følelse og stil tilbage?
Back4Blood
Left 4 Dead. Ved du hvad der ikke regerer? Det gør den overflod af zombiespil, vi har fået i over ti år nu. Så når du først ser traileren til Back4Blood, kan din første indikation være at zone ud og vente, indtil den slutter. Det er indtil du er klar over, at det faktisk er en åndelig efterfølger til Left 4 Dead, en franchise, som vi ikke har fået et nyt spil i siden 2009.
Dragon Age
Sandsynligvis en af de værst bevarede hemmeligheder i spilindustrien, er vel nok en ny Dragon Age, som endelig er officielt blevet afsløret. Franchisen har været i dvale siden 2014. I løbet af den tid har deres udvikler, Bioware, ikke ligefrem sat verden i brand med deres udgivelser, så vi håber på det bedste.
Ark 2
Det velkendte crafting- og dinosaur jagt spil får sig nu endelig en efterfølger, og med selveste Vin Diesel i hovedrollen. Udover det, så får spillet sin egen animerede serie. Det er anden gang Vin Diesel dukker op til Game Awards. Sidste år var det nemlig for at promovere det forfærdelige bilspil; Fast & Furious Crossroads. Mon dette ender med at blive godt?
It Takes 2
Josef Fares (fuck the Oscars manden) er tilbage med mere om hans kommende co-op spil. Et barn sender sine forældre, der er midt i en skilsmisse til et fantasiland, hvor de sammen skal arbejde sammen, og elske hinanden igen for at komme tilbage til virkeligheden.
Nyt Among Us map
Among us er uden tvivl årets sleeper hit, og de er endelig klar med nyt DLC efter den store stigning i popularitet. Der er langt ned, da næste map er i et luftskib med små omveje, hvilket betyder nye taktikker til at afskære folk fra hinanden.
Master Chief i Fortnite
Kratos er nu ikke det eneste konsolikon der er med i Fortnite. Selveste Master Chief, som man kender fra Halo har annonceret sin ankomst. Der blev også teaset for to karakterer fra The Walking Dead, der også finder vej til Fortnite.
Evil Dead: The Game
Bruce Campbell er tilbage som Ash, der sammen med sine venner i et co-op pvp spil skal slagte onde væsner. Eller hvis man spiller som ondskabens side, skal man prøve at nakke Ash, og hans venner. Uanset hvad bliver det groovy!
Det var bare nogle af de mange annonceringer og priser, der blev præsenteret ved “Game Awards 2020” – Mon vi får Danish Game Awards tilbage!?