Game of the Year 2016
I vores lille serie af artikler om Game Awards 2016, starter vi med at se nærmere på de nominerede til årets spil. Årets spil er den mest prestigefyldte pris ved årets uddeling, og hvis man er fan af den danske spilindustri så er der gode nyheder i denne kategori.
Inside
Vi starter med at finde den rød hvide klaphat frem, og fejre nomineringen af danske PlayDeads anmelderroste spil “Inside” der udkom i sommeren 2016. For selvom spillets chancer for at vinde den prestigefulde titel som Årets Spil ikke er store, så er det i sig selv en sejr for dansk spiludviklere, at det er lykkedes et lille dansk indie-studie at blive nomineret til Årets Spil.
GODT GÅET!
Doom
Der er kun ganske få spil der kan bryste sig af at have næsten 25 år på bagen, have defineret en hel genre og stadigvæk have noget at byde på når spillet bliver udgivet i dag. DOOM er et disse spil.
Det ikoniske spil udkom første gang i 1993 og definerede hele first-person shooter genren. Så når du spiller Battlefield 1 i dag, så har du meget at takke det oprindelige DOOM for. Det var derfor også med nogen nervøsitet, at fans af spillet afventede udgivelsen af DOOM anno 2016.
Det skulle dog vise sig at både fans og anmeldere tog rigtigt godt imod DOOM.
Overwatch
Det næste spil i rækken af nominerede er også en shooter. Da Overwatch udkom i foråret opstod der lidt beef mellem Blizzard og 2k der nogenlunde samtidig udgav spillet Battleborn. Beef’en varede ganske kort, da det skulle vise sig at Blizzard og Overwatch smadrede konkurrenten fuldstændig i løbet af få uger.
Kombinationen af FPS, MOBA, Cartoonish grafik og multiplayer tilsat Blizzards vanlige høje kvalitet var åbenbart hvad markedet manglede. Overwatch er endt som en succes både blandt casual gamere og hos eSportsatleter.
Titanfall 2
Det fjerde spil i rækken er også en first person shooter. Hvor 2015 var et RPG år, så må 2016 siges at have været et shooter år. Titanfall blev godt modtaget af anmelderne, men fanbasen har ikke vist samme begejstring.
På trods af at spillet indeholder høj kvalitet, så virker det som om markedet for shooters er mættet. Titanfall har i hvert fald ikke klaret sig godt i konkurrencen med CoD Infinite Warfare, Battlefield 1 og Overwatch
https://youtu.be/EXwdWuSuiYA?showinfo=0&modestbranding=0
Uncharted 4: A Thief’s End
Udover shooters, så har 2016 også budt på ganske gode action/adventure spil. Hitman, Dishonered 2, Rise of the Tomb Raider har alle givet gode spiloplevelser i løbet af året. Men årets helt store action/adventure oplevelse stod Uncharted 4: A Thiefs End for.
Det eneste negative der kan siges spillet, er at det er en Eksklusivtitel, og det derfor kun er PS4 ejere der har haft fornøjelsen af den helstøbte skattejagt.
Årets Spil
Alle fem nominerede er spil på et højt kvalitetsniveau, men når vi skal være realistiske bliver vi nødt til at smide den rød hvide klaphat, og erkende at det tvivlsomt at danske Inside vinder denne kategori.
Titanfall er heller ikke oplagt til at vinde titlen, på grund af de svigtende salgstal og der af en sløj multiplayeroplevelse. Dermed er der tre kandidater tilbage, og her er det sikre valg Uncharted 4: A Thief’s End. Dog ser vi Overwatch som en Dark Horse, der godt kan overraske og løbe med titlen som Årets Spil 2016.
Hvad er din favorit som årets spil? Og mangler der én nomineret som er din favorit?