Game Pass introducerer ny plan
Så er det snart tid til at dele Game Pass abonnement med venner og familie.
Efter der længe har været rygter om en ny abbonnementsplan til Xbox Game Pass, er det nu endelig bekræftet af Microsoft.
Førhen har man kunne skrive sig op til games on demand servicen som enkeltperson uden mulighed for at dele, men med den nye plan ‘Xbox Game Pass Friends & Family’ gives der adgang til Game Pass Ultimate og mulighed for op til fem personer at dele en konto, hvor én agerer som den primære kontoholder.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Den nye service er endnu kun planlagt til at udkomme i Colombia og Irland, men det er svært at forstille sig, at der ikke er planlagt en bred udgivelse i Xbox’ resterende regioner.
I forhold til prisen er det svært at vurdere, hvordan de forskellige regioner kommer til at tackle det nye abonnement. I skrivende stund er prisen i Irland sat til €21.99, hvilket næsten er det dobbelte af originalprisen for Game Pass Ultimate, der for enkeltbrugere normalt ligger på €12.99. Det ville i danske kroner svare til godt og vel 35,- pr. person.
Game Pass må siges at være blandt de mest favorable tilbud inden for spilverdenen, og at få det endnu billigere end tidligere kan ingen vel brokke sig over?
Vi håber på at lanceringen i Irland og Colombia bliver en bragende succes, så resten af verden kan få glæde af den nedsatte pris.
Ville du benytte dig af den nye plan, hvis den kommer til Danmark?