Assassin’s Creed Jade Leak
Hvis du er hurtig, er det nu muligt at se Assassin’s Creed: Codename Jade i en tidlig udgave.
Så er det igen tid til at rapportere om lækager hos Ubisoft, efter en angivelig gameplayvideo fra det kommende ‘Assassin’s Creed: Codename Jade’ har fundet vej til internettet.
Reddit har alle dage været en smeltekedel for leaks på nettet, og denne gang er ingen undtagelse. Den over to minutter lange video lader til at være optaget på en iOS enhed og fremviser en hektisk kamp, der tager sted på intet mindre end Den Kinesiske Mur, hvor spillets tutorial lader til at finde sted.
Som videoen selv har indprintet, er der tale om optagelser, der er fundet sted tidligt i udviklingsfasen, men derudover må det siges, at på trods af elendig videokvalitet, at spillet ser enormt lovende ud, og i den grad er et eksempel på, hvor langt vi er nået kvalitetsmæssigt i forhold til hvor pænt et udtryk mobilspil kan opnå nu om dage.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok – Pluto.tv og Snapchat
‘Assassin’s Creed: Codename Jade’ er tidligere på året blevet vist frem i en officiel video fra Ubisoft, men dette er første gang vi får lov at se en længere gennemgang af spillet i real-time, som giver os et langt bedre indblik i hvad vi kan forvente os af det første open-world Assasin’s Creed spil, som forgår i Kina.
Udover Jade, kan spillere også se frem til næste års ‘Assassin’s Creed Mirage’ og efterfølgende står ‘Assassin’s Creed: Codename Hexen’ og ‘Assassin’s Creed: Codename Red’ for skud, som tager sted i henholdsvis Europa og Japan.
Hvis du ønsker et tidligt indblik i Assassins’ Creed: Codename Jade’ vil vi anbefale i ligger vejen forbi Reddit, og selv danner jer en mening om videoen. Det skal dog nok gøres hurtigst muligt, da sådanne videoer har det med at blive fjernet inden alt for længe.
Glæder du dig til ‘Assassin’s Creed Jade’?