Gear up!
I forbindelse med et indslag i GO’morgen Danmark, er her en kort gennemgang af de produkter, der blev omtalt.
Det kan være en jungle, at finde frem til de rigtige produkter. Du foretrækker måske en bestemt producent? Måske du har ønsker til komfort, størrelse, præcision eller andet?
I de udvalgte produkter er der taget udgangspunkt i forskellige producenter. En Budget mulighed og en Premium mulighed. Der findes mange produkter i de forskellige prisklasser.
Følg Pixel.tv: Facebook – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapc
Headsets
Lyden er vigtig for, at kunne kommunikere med dine holdkammerater, men også for en god gengivelse af hvad, der sker i dit spil.
Premium:
Sennheiser GSP 600 – Cirka pris: 1.800,-
+ Lyden er noget af det bedste i prisklassen, Sennheiser har udviklet egne translucere som bl.a. tilføjer en udvidet basrespons, hvilket vil sige at f.eks. eksplosioner lyder bedre end nogensinde.
+ Mikrofonen er udstyret med Sennheisers nyeste støjdæmpningsteknologi, hvilket giver en knivskarp chat.
+ Ergonomisk designede ørepuder tilpasser sig ørets form og sikrer god komfort under lange gamingsessions.
– Designet er meget “gamer-agtigt” det ligner mest af alt noget fra en transformers film..
Budget:
HyperX Cloud Stinger – Cirka pris: 499,-
+ Meget let hvilket giver en meget god komfort under lange sessioner.
+ Overraskende meget lyd for pengene, få headsets kan konkurrere med Stinger i denne prisklasse.
+ På trods af den lave pris virker det også til konsollerne udover PC.
– Der er blevet sparet på mikrofon-fronten, den kan bruges men så heller ikke meget mere end det.
Tastatur
Kvaliteten af dit tastatur spiller en vigtig rolle i forhold til at manøvre rundt på skærmen.
Premium:
SteelSeries Apex M750 TKL – Cirka pris: 1.099,-
+ Steelseries’ egne mekaniske taster sikrer en tilfredsstillende feedback ved tastetryk.
+ Den lille form-faktor gør det nemt at tage med til lan-parties, og giver dig mere plads til musemåtten på skrivebordet.
+ Kombinationen af de mekaniske taster og en kerne bygget af aluminium gør at det er et tastatur der kan holde til nogle tæsk!
– Hvis du er vant til at bruge numpad’en meget så kræver det en del tilvænning at den ikke er der.
Budget:
Logitech G213 – Cirka pris: 579,-
+ Fuld RGB-belysning via Logitechs egen software.
+ Tastaturet har et vandafvisende design.
+ Det har dedikerede medieknapper, så du lynhurtigt kan skifte sang eller skrue op for lyden.
– Tasterne er rubber-dome switches, det er altså ikke mekaniske taster. De er ikke lige så holdbare og har en meget svingende “travel-time” i stedet for at der er samme modstand hele trykket igennem.
Mus
Mange mener, at musen er det mest vigtige, i forhold til at få det bedst mulige ud af dine evner.
Premium:
Razer Hyperflux bundle – Cirka pris: 2199,-
+ Trådløs mus som ikke skal oplades via kabel, da den får strøm via brug på musemåtten.
+ Ergonomisk design som ligger rigtig godt i hånden.
+ Verdens letteste trådløse mus, da den ikke har et batteri.
– Kan KUN bruges på musemåtten, da den ikke har et batteri og ikke kan oplades.
Budget:
SteelSeries Rival 110 – Cirka pris: 299,-
+ Steelseries’ anerkendte optiske sensor sikrer upåklagelig tracking.
+ Fuld RGB belysning og vejer kun 87g.
+ 2 programmerbare knapper på venstre side, og grip på begge sider af musen.
– Musen er meget lille, så for folk med store hænder er den ikke det mest behagelige.
Du kan se indslaget fra GO’morgen på TV2 Play.
En lille detalje man bør have i baghovedet når man køber gamergear er, at hver producent ofte har deres eget software, som skal installeres på PC’en for at styre enheden.
Hvis man vil undgå at have tre forskellige stykker software liggende på sin computer, så kan det være en god idé at tænke fremad, og vælge én og samme producent til sit udstyr, så man kan styre enhederne i én og samme software.
Hvad udstyr foretrækker du?