Ghost Trick får udgivelsesdato
Nu er der endelig styr på hvornår der skal løses mysterier på det astrale plan.
Capcom har endelig annonceret udgivelsesdatoen for remasteren af Nintedo-DS klassikeren Ghost Trick: Phantom Detective.
Spillet vil blive udgivet den 30. Juni, 2023, til Switch, PC, Xbox One og Playstation 4. Den nye version vil blive forbedret på flere forskellige måder i forhold til den oprindelige udgave, såsom forbedret grafik, flere sprogindstillinger, “challenge puzzles” og meget mere. Der er nu mulighed for at forudbestille spillet, hvilket vil give adgang til ekstra baggrunde og musiknumre.
Spillet beskrives via steam på følgende måde:
“Denne længe ventede HD-remaster af Ghost Trick: Phantom Detective, det klassiske mysterie-hovedbrudsspil, instrueret af skaberen af Ace Attorney-serien, Shu Takumi, indeholder opgraderede billed- og lydsider. Nyd nye arrangementer af den roste Great Ace Attorney-komponist, Yasumasa Kitagawa - fuldt synkroniseret med den originale musik, så du kan skifte imellem dem til enhver tid undervejs. Der er også et helt nyt galleri med grafik og musik. Dette er ikke et trick: Det er den ultimative version af den hovedbrudsløsende mysterieklassiker!”
Vi glæder os til at prøve kræfter med spillet på ny til juni.
Hvad er dit forhold til Ghost Trick: Phantom Detective?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram