Giv blod, få et spil!
PlayStation Danmark og GivBlod har indgået et bloddryppende samarbejde i forbindelse med lanceringen af Bloodborne til PS4, hvor man kan donere blod og modtage et spil som belønning.
Det blodige event afholdes på mandag den 23. marts på IT-universitetet i København og alle er velkomne.
Mænd og kvinder mellem 17-66 år der møder op på IT-universitetet på mandag d. 23. marts og giver blod eller melder sig som bloddonorer får et PlayStation spil som belønning og chancen for at vinde en unik Bloodborne-PS4.
Om arrangementet på ITU:
- Dato: Mandag den 23. marts
- Tidspunkt: 12.00-17.00
- Sted: ITU i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S
- Lokale: Atrium (indgangshallen)
Anledningen til samarbejdet er naturligvis bundet op omkring PS4-spillet Bloodborne, der udkommer den 25. marts 2015 og iøvrigt ikke er for sarte sjæle.
Kunne du finde på at komme forbi?