Google I/O – Overblik
I går kom Google I/O med en masse nyheder, som blev præsenteret af CEO Sundar Pichai. Det er altid en smule uoverskueligt at finde hoved og hale på sådan en række nyheder, og heldigvis så har vi valgt at samle de største overskifter til jer lige her!:
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram –TikTok og Snapchat
- En forbedret Søgeoplevelse
Vitalt for Google er deres søgemaskine Search, som fremover kommer til at få en forbedret søgeoplevelse og endda nye funktioner som Scene Exploration (opdagelse igennem Google Lens) og en mere intuitiv og naturlig computerbehandling med Google Assistant. - Google Maps får et boost
Et nyt initiativ kaldet Immersive View kommer til at forbedre Maps’ oplevelsen i fremtiden. Igennem 3D-kortlægning og maskinlæring bliver millioner af luft- og gadebilleder fusioneret for at give brugerne den bedste oplevelse. - Nye sikkerheds og privatlivstiltag
En række nye initiativer omkring sikkerhed og privatliv blev præsenteret ved I/O – blandt andet Virtual Cards, som kommer til at sikre ens kreditkort i cyperspace endnu bedre, og Protected Computing, der transformerer hvordan, hvornår og hvor data behandles. - Nye familiemedlemmer i fremtiden
Pixel-familien udvider og får snart nye medlemmer i form af et nyt Google Pixel Watch og en tablet, ligesom Pixel Buds Pro og Pixel 7 også stadig er på vej. Dog er der ikke rigtigt blevet udmeldt noget omkring hvornår disse nye medlemmer kommer til Danmark endnu. - Opdateringer til Android
Flere forskellige opdateringer til Android er på vej, og i stedet for at gå i dybden med dem, så kan I læse konkret om opdateringerne her. - Youtube får nye funktioner
DeepMind-teknologi kommer til at blive brugt til at kombinere tekst, lyd og video for automatisk at genere chapters med større nøjagtighed og hastighed. Desuden kommer der inden længe også automatisk oversatte billedtekster på 16 forskellige sprog til YT til mobilen. - Mere effektivt Google Workspace
Der bliver bygget videre på den kunstige intelligens og den bliver integreret ind i blandt andet Workspace-produkterne. Det kan allerede ses i den automatiserede opsummering i Google Docs, og kan også snart ses i Google Chat og Google Meet. - Skarpere kvalitet på Google Meet
Både Lyd- og videokvaliteten i Google Meet bliver forbedret inspireret af Project Starline – som bringer virtuel belysning og studiekvalitet til Meet. Funktionen er i gang med at blive testet lige nu for at sikre at alle stadig ligner dem selv. - Introduktion af LaMDA 2 og AI Test Kitchen
LaMDA blev introduceret sidste år og er en sprogmodel, som kan konversere om alle emner. I går blev LaMDA 2 annonceret og er deres hidtil mest avancerede samtale-AI. I kan tjekke AI Test Kitchen ud for at få en fornemmelse af hvordan det kommer til at fungere i fremtiden. - Google Translate tilføjer flere sprog
Som overskriften afslører, så tilføjes 24 nye sprog til Google Translate.
Det var lidt forskellige overskrifter fra Google I/O, som Pixel.tv modtog i en pressemeddelelse og har her videreformidlet.
Er der noget specifikt, som I har været begejstrede over, eller som I specielt ser frem til?