Gratis heroes i Heroes of the Storm
I morgen den 25. april bliver patch 2.0 udgivet i spillet Heroes of the Storm, som skulle give den største udvikling for spillet siden release.
For at fejre dette vil Blizzard give hver spiller nok gems til at købe en hero bundle, som indeholder 20 heroes. Der er fire bundles i alt, der hver er designet til hver sin spillestil; ‘Assassins’, ‘Flex’, ‘Support og Specialist’ og ‘Tank og Bruiser’
Man skal dog være opmærksom på, at man kun kan vælge én og når man først har valgt bliver de andre tre låst.
Det eneste du skal gøre for at få disse gems er at logge ind mellem den 25. april og den 22. maj, så du har altså rigelig med tid til at udnytte dette tilbud.
Spiller du Heroes of the Storm og hvilken bundle skal du have?