GTA V får udgivelsesdato
Så har vi fået dagen hvor din officielle sygeuge/uofficielle Grand Theft Auto V ferie starter.
Om du skal søge om fri fra arbejde, eller bare lægge dig “syg” under dynen vil vi ikke afgøre (eller dømme dig for), men dagen hvor Grand Theft Auto V skulle komme i butikkerne bliver d. 17/9 ifølge Rockstar Games.
I det femte kapitel i serien skal du skifte imellem 3 forskellige personer med hver deres historie, der i løbet af spillet vil krydse hinandens veje. Det er din opgave at kæmpe dig imod toppen og udføre diverse mærkværdige sidemissioner undervejs. Fortællingen foregår i det solrige Los Santos og Rockstar vil også introducere en ambitiøs ny open world multiplayer spiltype, som du kan kaste os ud i.
Indtil videre er det kun Xbox 360 og Playstation 3 udgaven, der bliver nævnt af Rockstar, som får udgivelse d. 17/9.