Hades er det bedste spil til nye konsoller
Et af de spil som har fået meget ros siden sin udgivelse, er uden tvivl Hades. Spillet vandt Game of the Year ved dette års Game Developers Choice Awards, samt Best Design og Best Audio. Nu er spillet så kommet til Playstation 5 og Xbox Series X/S, og man roligt sige at det har fået en god modtagelse.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Spillet udkom til de nye konsoller den 13. august, og er efterfølgende blevet det højst vurderet spil til begge konsoller på Metacritic. På PS5 har den fået en score på 93/100, hvilket lige er godt nok til at gå over nr. 2 på listen, Demon’s Souls som er på 92/100. Til Xbox Series X/S ligger den oppe på 94/100, til sammenligning med Microsoft Flight Simulator på andenpladsen med 90/100.
Til Nintendo Switch ligger spillet dog på en delt 4. plads sammen med Divinity: Original Sin 2, hvor de begge ligger med en score på 93/100. Det gør så at de ligger bag Super Mario Odyssey, The Legend of Zelda: Breath of the Wild og The House in Fata Morgana, hvor sidstnævnte er oppe på hele 98/100.
Her på Pixel.tv har vi også været glade for Hades. Vores anmelder Emil gav spillet 6 ud af 6, efter at have anmeldt spillet til Playstation 5.
Du kan se traileren for spillet herunder:
Hvad synes du om Hades?