Half-Life fans hamrer Dota ned
Dota 2 er et af de største esports-spil for tiden. Hvert år slår finalerne rekorder hvad angår præmiepulje og mange tusinde seere er med på stream, når der spilles turneringer. Half-Life fans er dog ikke så glade for spillet lige pt. De mener spiller har kvalt Half-Life serien.
For nyligt udgav Marc Laidlaw et blogindlæg med hvad der lignede et plot til et Half-Life spil. Dette har muligvis pustet til ilden hvad angår de mange negative reviews som Dota 2 har fået på det seneste. Anmeldelser har budskaber, som ikke er til at tage fejl af:
“Jeg har det som om halvdelen af mig liv mangler”
“[Dota. red] dræbte Half-Life og Counterstrike”
“Hvad er der sket med dig Gabe? Hvis du tjener penge, hvad holder dig så fra at lave Half-Life 3?”
Dette er blot nogle få af de udsagn som knyttes til de negative anmeldelser på Dota 2s Steamside. De mener, at Dota 2s fortsatte vedligeholdelse og support står i vejen for udviklingen af andre spil.
Hvad tænker du? Står Dota i vejen for andre spil?