Hands-on: Elder Scrolls Online, Greymoor.
Efter 6 år er vi endelig tilbage i det, for mange, velkendte Skyrim som fans husker fra Elder Scrolls V: Skyrim der udkom i 2011. Elder Scrolls Online’s nye kapitel, Greymoor, kommer til at foregå i Western Skyrim og byen Solitude vil være den nye Hub. Det er både for gamle veteraner, der har været med fra start, men også for helt nye spillere.
Ny ond vampyr bandit!
Historien foregår lige godt 1000 år før Skyrim spillet. Der er nye overnaturlige ondskaber på spil i den nye hovedhistorie og man skal hjælpe de lokale “Nordmænd”, Nords, med at beskytte Skyrim mod en magtfuld vampyr herre med onde planer. Foruden det smukke landskab på overfladen af Tamriel, Western Skyrim, kommer man, som historien udvikler sig, også i undergrunden til det længe forglemte Blackreach. Blackreach er et kæmpe netværk af tunneller der forbinder underjordiske byer bygget af Dwermers, eller dværge, som også før er set i Skyrim. Der er spændende og fjollede sidehistorier både for nye og gamle spiller, i alle kompasretninger såvel som oppe og nede.
Antiquities system
Bethesda har med deres nye indhold tilføjet en del ting bl.a. Antiquities system. Man kan nu på sin rejse gennem hele Tamriel lave arkæologiske fund i form af nye gangere, legendariske rustning sæt, nyt interiør til sine hjem og meget mere.
Med dette medfølger to nye skill lines, Scry og Excavation. Igennem historien, og sidehistorier, kan man finde spor til nye arkæologiske gravsteder, f.eks. i lommen på banditter og kister med mere. Selve udgravnings handlingen foregår ved to nye minispil og får at få den dværgerustnings inspireret hund foroven skal man finde 12 forskellige fund. Det er en fed tilføjelse til de mange andre aktiviteter ESO tilbyder og det fungere helt fint, specielt hvis man er lidt af en “udforsker”.
Andre nye tilføjelser
Der vil også være en ny 12 personers prøve, Kyne’s Aegis, nye verdens begivenheder, kaldet Harrowstorms og nye belønninger, Skyrim bounties. Denne artikel springer let og elegant videre da intet af det er blevet testet i First access perioden af skribenten da hun ikke kunne slippe hovedhistorien og det nye antiquities system og løb tør for tid. Ups.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Bethesdas tiltag om at gøre deres nye kapitel til nye spillere er, efter 6 år, en rigtig god ide og hvor bedre at starte end i Skyrim. Folk der er helt nye til Elder Scrolls vil i Solitude kunne finde en masse begynder opgaver så man har mulighed for at overkomme det store overvældende spil univers. Gamle spillere, skribenten heriblandt vil blive ramt af hård nostalgi mens man udforsker det smukke bjerglandskab alt mens man leder efter spor på antikviteter som en anden Indiana Jones.