Harddisk plads på PS4
Playstation 4 bliver født med 500GB plads, men det er ikke alt sammen du har rådighed over.
Almindeligvis på forbrugerelektronik med indbygget hukommelse så er den oplyste plads ikke altid tilgængeligt for forbrugeren og de næste konsoller bliver ingen undtagelse. Systemet skal typisk bruge en del af pladsen på styresystemet og diverse andre funktioner.
Alligevel er nogle forbrugere blevet overrasket over hvor sultent systemet i Playstation 4 er, allerede inden der er installeret forskellige applikationer på den. En bruger på twitter har konstateret, at hans system har 408GB til rådighed ud af harddiskens teoretiske 500GB.
Den harddiskplads der som udgangspunkt bliver brugt af systemet, dækker sandsynligvis over selve styresystemets plads, de enkelte indbyggede applikationer og sandsynligvis også en cache til den kontinuerlige optagelse af gameplay, som systemet understøtter.
Den mere beskedne plads og de forholdsvis store påkrævede spilinstallationer, vil måske få flere til at overveje, at udskifte harddisken i deres Playstation 4 konsol, som heldigvis også er understøttet ligesom på Playstation 3.
Skal du have en større harddisk i din Playstation 4?