Hearthstone gør klar til et nyt år
I går skrev vi, at Hearthstone var i gang med at få en ny patch, som skulle gøre klar til den næste sæson, og bruges i den kommende årlige cyklus. Indtil videre har det været “Krakens År”, men nu har holdet hos Blizzard afsløret, at det næste vil blive “Mammuttens År”. Der vil komme en masse opdateringer, og vi vil hurtigt gennemgå dem nedenunder.
Ny rotation af kort:
Når den næste udvidelse til Hearthstone kommer, vil det betyde at vi går ind i den nye cyklus. Det betyder at udvidelserne Blackrock Mountain, The Grand Turnament og League of Explorers vil udgå fra standard, og kortene fra disse udvidelser vil kun være mulige at bruge i wild. Alle fremtidige udvidelser i 2017 vil kunne bruges i standard.
Hall of Fame:
For at skabe mere balance i standard, vil nogle enkelte kort fra Classic blive introduceret i Hall of Fame, og herefter ikke være mulige at bruge i standard mere. De seks kort lyder som følgende:
Azure Drake
Sylvanas Windrunner
Ragnaros the Firelord
Power Overwhelming
Ice Lance
Conceal
Dog skal det nævnes, at hvis man har disse kort, vil man automatisk få fuldt dust tilbage på dem, når man logger ind i den nye cyklus.
“Eventyrlige udvidelser”:
I den kommende cyklus vil der blive introduceret mere single player indhold. Indtil videre har Blizzard annonceret, at der vil komme tre udvidelser i 2017, med omkring 130 nye kort i hver. Men udover at man kan få dem i pakker, som man kan på nuværende tidspunkt, så vil der også komme valgfrie single player missioner, hvor man kan vinde pakker, og samtidig lære mere omkring de forskellige kort, og omkring universet i spillet.
Dog vil dette først blive inkluderet i den anden udvidelse i 2017.
Nyt i Wild:
Der har ikke været meget opmærksomhed på Wild siden det blev introduceret, men det kommer til at ændre sig i 2017. Først vil der blive annonceret en ny Heroic Tavern Brawl, hvor man vil kunne bruge alle kort.
Derudover vil Blizzard arbejde sammen med trejde partier, som skal lave turneringer der understøtter wild kort. Blizzard håber at det vil kunne tiltrække ligeså meget opmærksomhed som Standard gør på nuværende tidspunkt.
Optakt og start på den nye cyklus:
I ugerne inden den kommende udvidelse, vil der komme daglige login belønninger som dust, guld og pakker, samt et par overraskelser.
Samtidig er den næste Hero blevet annonceret. Det bliver Maiev Shadowsong, en ny Rogue hero som man kan man få ved at spille 10 hearthstone spil efter udgivelsen af den næste udvidelse.
Selvom der er kommet så meget nyt omkring den kommende cyklus, så er der ikke noget nyt omkring den udvidelse som vil starte “Mammuttens År”. Hverken et navn på udvidelsen eller en udgivelsesdato er kommet, men der burde ikke gå lang tid inden vi hører mere.
Er du klar til Mammuttens år?