Indtryk: Destiny: The taken King
Bungie inviterede mig under E3 til at kigge forbi for, at give mig mulighed for at teste Destiny: The taken King. Der er ikke tale om et helt nyt spil, selvom det kan se sådan ud i visse af reklamerne. Spillet vil dog blive udgivet i en samlet pakke hvor du får Destiny grundspillet, alle DLC’s der allerede er ude nu, og så The taken King på en of samme Blu-ray.
Jeg vil ikke afsløre for meget af historien. Men jeg kan kort opsummere, at Oryx denne gang er den nye onde mand og han selvfølgelig kommer med en masse mørke og planer om, at ødelægge dagen for os alle sammen. Der er ikke så meget nyt for for hærdede Destiny spillere, men nogle gange kan mere af det samme også være positivt. Jeg fik lov at teste en lille del af kampagnen og jeg fik tid nok til, at spille den igennem to gange og derved teste to af de nye tre underklasser i spillet.
Det er svært at beskrive en masse her, for det er dybest set det Destiny vi allerede kender. Nu er det et stykke tid siden jeg sidst har spillet det, men jeg synes umiddelbart at grafikken var noget mere lækker at se på, eller i hvert fald var nogle nye effekter i spillet virkelig cool. De to nye subclasses jeg fik prøvede var ret seje, og fik mig virkelig til at føle mig damn powerful. Men med tanke på, at de netop er beregnet på at man skal være mindst level 30, så vil modstanden nok passe helt fint til de nye powers i sidste ende.
Kort og godt
Styringen var den samme, stemningen mere rå og dyster og selv flere af monstrene lignede ufatteligt meget noget jeg har set andre steder i samme spil. Om det så kun handler om banen jeg spillede på, skal jeg lade være usagt. Jeg er ikke sikker på, at det her er nok til, at få mig til at støve den gamle disk af igen, men er du stor fan af spillet, så er der rigtig meget nyt at hente her. Meget mere af det samme.
Glæder du dig til denne udvidelse af Destiny universet? Og hvad er dine forventninger til The taken King? Skriv herunder og lad mig vide hvad du mener.