Indtryk: Just Cause 3
Anders og Christian fra vores nystartede YouTube hold var forleden til et Just Cause 3 event. Der fik de lov til at lege lidt med spillet og danne sig et indtyk af det kommende spil – hvad deres mening er kan du se lige her:
[youtube id=”P1FkLu_p2n4″]
Hvis du lige som Christian og Anders hungerer efter flere eksplosioner i din hverdag, så er der god grund til at glæde sig til den 1. december. Det er nemlig udgivelses datoen for det nye Just Cause spil nemlig Just Cause 3.
Spillet finder sted på en fiktiv ø inspireret af en blanding af Italien og Spanien, nogle år efter Just Cause 2, hvor vi følger den skydeglade Rico Rodriguez. Rico har flere brandvarme patroner tilovers fra det forrige spil og denne gang, går det ud over diktatoren General Di Ravello og det diktatur, som han fører i Ricos elskede by Medici.
Med det noget overfladiske action-plot sat, er der altså rig mulighed for at nedlægge diktaturet på alverdens brutale måder. Nye funktioner til den nu endnu mere essentielle grappling hook er blevet tilføjet. Det er nu blevet muligt at kæde ting sammen, og derefter trække dem mod hinanden. Dette kan bl.a. bruges til at nedlægge store eksplosive tårne, ved at kæde dem sammen og derefter trække dem ind i hinanden. Man kan dog også bruge denne funktion til, hvad end ens brutale hjerte begærer. Christian siger; “personligt blev jeg chokeret over, hvad jeg kunne finde på at gøre, bare fordi mulighederne er der :)”
Rico har også fået et wingsuit, som gør det muligt at transportere sig på nye og hurtigere måder, stadig uden at benytte køretøjer. Just Cause 3 lever indtil videre op til, hvad jeg havde forventet mig af dets efterfølger. Mange eksplosioner, en handling som undskyldning for eksplosioner, og et kæmpe legeland for brutale ideer. Pixel.tvs to udsendte glæder sig endnu mere til den 1. december nu, hvor de har fået en lille smagsprøve af Just Cause 3 og især det, at se folks vanvittige udførelse af egne syge ideer online.
Hvad glæder du dig mest til ved det nye Just Cause 3?