Dontnod Entertainment tog verden med storm, da de i sin tid udgav det første Life is Strange spil. Nu er Life is Strange 2 endelig udkommet, men kan det leve op til arven fra det første spil? Spillet udkommer episodisk, og denne artikel tager udgangspunkt i episode 1, som er tilgængelig nu.

Udgangspunktet

Spillets historie kredser om de to brødre, Sean og Daniel, på hhv. 16 og 9 år, som bor sammen med deres far. En Forfærdelig begivenhed fører til, at de to brødre må på flugt igennem de amerikanske stater, for at finde et sted de kan leve deres liv. Omkring selve begivenheden opdager Sean, at hans lillebror besidder en mystisk kraft, som gør ham til noget helt særligt.

De to brødre drager afsted til fods, og selvom den tragiske hændelse nærmest lige har fundet sted, så har Daniel ingen erindring om den. Kun Sean kan huske hvad der er sket, og må bære den tunge byrde, mens han skal forsørge sin bror og sørge for, at han ikke kommer noget til og at de ikke bliver fanget af politiet.

En historie om to brødre

Selvom spillets begyndelse sagtens kunne bære startskuddet til en thriller-lignende historie, så er det ikke tilfældet i episode 1. Spillet giver sig nemlig god tid til at vise spilleren, at Sean og Daniel har et stærkt bånd. Meget af tiden går med at udforske verden omkring dem, mens man lytter til Seans indre tanker og mærker hans følelser. Det er en af de ting, som Dontnod gjorde rigtig godt med Life is Strange 1, og de fortsætter denne fremgangsmåde i 2’eren.

Med brug af et fantastisk soundtrack, flotte kameravinkler og en farvepalette i efterårets nuancer, så formår spillet at ramme noget dybt. Stemningen er til at føle på, og alle spillets elementer giver tilsammen en fremragende oplevelse, som mange fans af serien har håbet på. Flere steder opfordrer spillet dig til at sætte dig ned og opleve verden omkring dig. Dette kan f.eks. ses, når Sean hiver sin skitsebog frem og tegner landskabet omkring ham – her vil spillet vise verdens skønhed og tyngde, igennem Seans øjne og tanker.

Få kritikpunkter

Der er ganske få ting at kritisere ved den første episode af spillet. Nogle enkelte grafiske bugs forekom igennem mit playthrough, men den slags kan patches og det ødelagde ikke min oplevelse, det var nærmere et lidt kærkommen humoristisk indslag, da spillet lægger en form for emotionel mursten oven på ens hoved, og så er en svævende pind eller en Seth Rogen klon, som ikke kan sidde ordentligt på en stol, en god måde lige at trække på smilebåndet.

Vi har at gøre med et spil, som har mange udfald, og hvor dine beslutninger har betydning. Derfor kan det være en lille smule irriterende, når spillets handling eller dialog ikke lader til at tage højde for de valg man træffer. Dette skete kun en gang, hvor jeg havde købt forsyninger i en butik, men blev beskyldt for at stjæle. Jeg kunne ikke forstå hvor handlingen udspillede sig meget dramatisk; jeg var uskyldig, så hvorfor reagerede spillets karakterer så voldsomt? Jeg tror det er her man skal huske, at der er tale om to brødre på flugt, som egentlig ikke vil have opmærksomhed. Måske var det derfor. Måske var det et sted hvor forfatterne har troet, at de fleste spillere vil gøre noget andet end jeg. Who knows.

Et rigtig godt indtryk

Jeg sidder tilbage med et rigtig godt indtryk af Life is Strange 2. Hvor det første spil var mere introvert i sit udtryk og udgangspunkt, så er 2’eren langt mere udadvendt i sit omdrejningspunkt og narrative vendepunkter. Mange havde håbet på et nyt spil om Max og Chloe, men til det vil jeg blot sige: jeg er allerede vild med Sean og Daniel (og en Seth Rogen klon, ved navn Brody – you’ll see). Hvis du kunne lide Life is Strange 1, så er 2’eren også noget for dig. Nu skal vi blot vente på resten af spillets episoder.

Da hele spillet ikke er udkommet, vil jeg vente med at give en karakter. Men jeg kan varmt anbefale episode 1.