Inside modtager Apples Designpris
Det danske spilfirma Playdead, der har stået bag spillene Limbo og Inside, modtager endnu engang hæder og ære.
Denne gang er det amerikanske Apple, der har valgt at tildele den danske Puzzle Platformer, Inside, en designpris.
Ifølge DR.dk uddeles Apples Designpris til spil og apps, der har et højt niveau af kvalitet, innovation og design.
Inside modtager designprisen sammen med fire andre mobilspil, der spænder over titlerne: Florence, Alto’s Odyssey, FROST og Oddmar.
Der skal lyde et stort tillykke fra Pixel.tv til Playdead og den danske spilbranche med den flotte pris.