Spil: Iris.Fall
Udvikler/Udgiver: NExT Studios/ PM Studios og Tencent Games
Genre: Puzzle, Adventure
Platform: Nintendo Switch (anmeldt på), Xbox One, PS4, findes allerede på Steam
Pris: omkring 120 kroner
Udgivelsesdato: 7. Januar

Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat

Årets første anmeldelse starter ud med at være omkring et kort et af slagsen. 3 timer tager det nemlig at spille NExT Studios Iris.Fall fra start til slut. Selvom spillet allerede kom ud i 2018 til PC, så kan konsolspillerne nu få glæde af det – en kort fornøjelse om end.

Spillet er et non-verbalt puzzle-adventurespil, hvor du som en ung pige jagter en kat, der hopper ud og ind af skygger igennem et gotisk dukkehusagtigt teater. Farverne og artstylen er præget af sort/hvid-nuancer, men hvor den gule farve får lov til at skinne igennem, når den er til stede. Man skal forstille sig den gule farve bliver brugt ligesom den røde jakke bliver brugt i Schindlers Liste.

Meget ligetil

Historien og gameplayet er umiddelbart ligetil. I nattens mulm og mørke sniger man sig ind i et gotisk teater, der skjuler på hemmeligheder desto længere ind du kommer. Efter hvert rum er klaret får man en cutscene at se, der nogenlunde forklarer, de skrækkelige hemmeligheder. Med nogenlunde mener jeg, at der ikke er nogen stemmer til at guide én igennem historien. Derfor bliver historien i sidste ende et gætværk omkring, hvad der er sket. Lidt ligesom ved LUNA The Shadow Dust (læs anmeldelsen af det spil via linket)

Gameplaymæssigt kan du gå rundt via analog-pinden og gå hen til de ting, du vil interagere med. Ligeledes skal du være opmærksomme på skygger i væggen, da du med fordel kan bruge disse til at nå hen til nye områder i rummet. Det som spillet gør godt er, at hvis man er vant til puzzle-games giver det rigtig god mening. Det bliver kommunikeret godt ift. hvad man kan ved de forskellige puzzles. Så den del af spillet fungerer rigtig fint. Ift. sværhedsgrad ligger spillet middelt. Alle vil kunne få noget ud af det.

Ligeledes er der mange forskellige puzzles, man får lov til at klare. Det er alt ligefra professorterninger til perspektivpuzzles. Det er med til at holde spillet frisk i ens playthrough. Men fordi at spillet er så kort og ligetil gør det, at når man har spillet det én gang, så giver det ikke lyst til at gå tilbage og gennemføre det igen.

3 timers spil til 120 kroner giver ikke rigtig mening. Selvom kvaliteten er god, er spillet bare for kort. Det mangler lidt ambitioner, da det ved sine puzzles viser, at man sagtens kan bygge noget mere på. Og historien kunne godt have været bedre fortalt også. De sporadiske cutscener man får bibringer ikke det store. Det bliver lidt format fremfor fortælling.

Men det ser flot ud

Selvom der både er gode og dårlige ting at sige om historien og gameplay, så kan man ikke komme uden om, at spillet ser bragende godt ud. Umiddelbart minder det lidt om spillet Contrast i stilen. Både i forhold til stemningen, men også den steampunk/gotiske stil, der er over det. De håndtegnede 2D-baggrunde med det ligeså flotte 3D-genstande i forgrunden skaber en meget unik og flot dynamik til det visuelle.

Alle genstandene man ser er raffineret ved en høj kontrast, hvilket får det til at se træ- eller papiragtige ud, hvilket i sidste ende også giver mening, hvorfor det netop ser sådan ud. Skyggerne skal derfor ses som din ven, selvom de måske ikke viser sit sande jeg frem.

Leveldesignet er, sammen med det grafiske, noget af det bedste. Det er meget originalt tænkt og giver mening i spillet. Fx skal man ind og interagere i kostumeomklædningen, så man kan få nogle genstande, der via deres skygger skal bruges i et skyggeteater. Ligeledes er man på et tidspunkt inde i bog, hvor puzzlet går ud på, at man skal vende sider for at låse op for de rigtige trapper og indgange.
Uden at afsløre for meget, så er det sidste level meget bombastisk og flot lavet med de forskellige mekanikker og puzzles. Dog relativt nemt at klare.

Musikken er okay, men forglemmelig. Ofte bliver der ikke spillet musik, mens man udforsker, men hvor fokus er på de ‘virkelige lyde’ såsom fodskridt på trægulve, bøger, som bladrer og vindens susen. Her er jeg lidt splittet over, om det egentlig fungerer. Normalt er jeg en sucker for et godt soundtrack, men lige til dette spil passer det måske bedst at have fokus på reallyden. Dog vil jeg også mene, at musik ala Danny Elfman ville passe perfekt til denne type spil. I hvert fald noget, der er inspireret af noget Tim Burtonsk.

Men det er en personlig sag. Da spillet er udviklet af kinesere, så skal man ofte kigge over på den anden side af det kinesiske sund for at høre noget fantastisk spilmusik. Derfor er det heller ikke noget, der hverken trækker op eller ned, men en ting, jeg gerne vil pointere.

Mere ambition og emotion ville pynte

Der hvor spillet halter er som nævnt tidligere ved dens ambition. Frameworket for spillet fungerer fint, så der har været rig mulighed for at bygge ovenpå. Derfor mangler konsol-porten måske også noget mere end bare, at man nu kan spille det på konsol. Spillet er derfor et bare-minimum i forhold til, hvad man kan tillade sig at kalde et fuldendt spil. Det kunne godt have været mere poleret og indeholde noget mere indhold, hvis det skal retfærdiggøre sin 120 kroners pris. Det kan nemlig bære det.

Selve hovedkarakteren som jeg ikke kender navnet på, da spillet ikke forklarer det – måske det er Iris – kunne godt være skrevet, så man som spiller engagerer sig mere i hendes historie. Mange af cutscenerne bliver løst fortalt uden noget emotionel pondus, der bl.a. var ved LUNA The Shadow Dust. Det er ,hvad der gør et fint spil til et virkelig godt spil – det emotionelle. Derfor afspejler den endelige karakter også denne mangel.

Konklusion

Iris.Fall er en kort fornøjelse, der efterlader spilleren efter en hungren for mere, men efter et playthrough er der ikke mere at komme efter. Spillet brillerer ved dens artstyle, leveldesign og simple gameplay. Derudover kommunikerer den gameplayet ret fint, og man er sjældent i tvivl om, hvad man skal.

Der hvor spillet kommer til kort er ved historien, ambitionerne og længden på spillet. Historie er forvirrende og det påvirker den emotionelle forbindelse, man som spiler har til karakteren. Det kommer til at føles tomt og bliver kun engagerende via puzzles og ikke via historien. Ambitionerne kunne have været langt større, da frameworket fungerer godt, og der er rig mulighed for at bygge ovenpå med en bedre fortalt historie og flere puzzles, der skal understøtte denne både tematisk og narrativt.

Da spillet kun tager 3 timer er en pris på 120 kroner lige i overkanten. Derfor vil jeg anbefale spillet, når det kommer på tilbud til en pris, der er mere rimelig, fx 50-60 kroner.

Lyder Iris.Fall som noget for dig? Eller er der andre spil du skal bruge januar på at spille?

[+] Gode puzzles
[+] Flotte visuals og artstyle
[+] Sjovt leveldesign
[-] Meget kort
[-] Forvirrende historie
[-] For få ambitioner
[-] Man får lidt spil for pengene