Jackbox Party 8 på vej
Et af de mest populære multiplayer spil igennem de sidste par år, må uden tvivl være Jackbox Party spillene. Hvis du ikke kender til dem, så er det minispil som alle kan være med på via deres telefon som controller. Der har indtil videre været udgivet hele 7 fulde spil i serien, og nu er Jackbox Games klar med det næste i serien.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
De har nemlig offentliggjort en trailer for det kommende Jackbox Party Pack 8. I det vil der være 5 nye partyspil, med plads fra 3-10 spillere. Spillene er som følgende:
- Drawful Animate: Det tredje spil i Drawful serien, hvor man skal skabe to tilsvarende billeder som leder til et dynamisk gættespil.
- Job Job: Et comedy spil hvor dine jokes skal bygges op af ord fra andre spillere og blive mikset sammen til et job interview.
- The Poll Mine: Et spørgeskema minispil hvor du skal finde ud af hvor godt du kender dine venners meninger og holdninger.
- Weapons Drawn: Et bal bliver til en dræberfest, hvor du skal tegne dit mordvåben imens du finder ud af hvilke våben de andre spillere har dræbt folk med.
- The Wheel of Enormous Proportions: Generel viden og tilfældige chancer er kombineret til at lave et trivia spil hvor alle har en chance for at lære det ultimative svar.
Du kan se traileren for spillet herunder:
Jackbox Party Pack 8 vil udkomme til efteråret, og udkomme til PC, Playstation 5, Xbox Series X/S og Nintendo Switch.
Har du spillet meget Jackbox Party?