James Gunn genansat
Sidste sommer blev nogle af James Gunns gamle tweets hivet frem. Han havde imellem 2008 og 2012 tweetet forskellige jokes omkring voldtægt, pædofili og børnemishandling. Det resulterede prompte i en fyring fra Disney, og som instruktøren på Guardians of the Galaxay vol. 3.
Sidenhen har Disney modtaget masser af kritik af fyringen fra både medier, fans og skuespillere fra filmen.
Specielt Dave Bautista har været meget åben omkring hans utilfredshed over fyringen og endda sagt, at han ikke ville vende tilbage i rollen som Drax medmindre James Gunn instruerede.
Det blev åbenbart besluttet for flere måneder siden at James Gunn skulle vende tilbage som instruktør på Guardians 3.
Præsidenten for Walt Disney Studios, Alan Horn, mødtes mange gange med James Gunn, og blev blandet andet overbevist af hans offentlige undskyldning, samt håndtering af situationen.
Men… siden James Gunn blev fyret, har han ikke ligget på den lade side. Han tog turen over til konkurrenterne DC og Warner Bros. og blev valgt som instruktør på The Suicide Squad. Det er bekræftet at James Gunn forsætter med det arbejde på trods af genansættelsen hos Disney og Marvel.
The Suicide Squad har premiere d. 6 august 2021, så James Gunn kan tidligst gå i gang med arbejde på Guardians of the Galaxay vol. 3 efter han er færdig med bringe Task Force X tilbage på sporet.
Disney fik en masse kritik for fyringen, men de kommer helt sikkert også til at få en masse kritik for at tage ham tilbage, men de må have vurderet at han var den eneste rigtige til at klare den sidste del i den enormt populære serie om Starlord, Rocket og alle de andre helte.
Hvad synes du om hele situationen og Disneys håndtering af sagen?