John Carmack opgiver VR
Det er svært ikke at tage Carmacks afsked som et nederlag for Meta.
En af spilverdens helt store profiler, John Carmack, har besluttet at søge nye græsmarker, og det betyder at han efter 8 år hos Meta (det tidligere facebook) forlader Oculus VR afdelingen.
John Carmack kendes mest af alt som en af grundlæggerne af Id Software, der er udviklingsstudiet bag bl.a. ‘Doom’ og ‘Quake’ som på mange måder banede vejen for den moderne FPS genre som vi kender den i dag. Efter hans afsked hos Id Software i 2013 tilsluttede han sig firmaet Oculus, som står bag de populære VR headsets Oculus Quest 1 & 2, som blev opkøbt af Facebook (nu Meta) tilbage i 2014.
Grundlaget for hans afsked med Meta, bygger delvist på, at han vil fokusere på hans nystartede firma Keen Technologies, som beskæftiger sig primært med menneskelignende AI teknologi, men i hans officielle udmelding hentydes der også til frustration over, hvordan Meta har prioriteret deres ressourcer indenfor VR feltet.
Han udtaler via hans facebook profil følgende:
“We have a ridiculous amount of people and resources, but we constantly self-sabotage and squander effort. There is no way to sugar coat this; I think our organization is operating at half the effectiveness that would make me happy.”
Carmack tilføjer:
“I wearied of the fight and have my own startup to run, but the fight is still winnable! VR can bring value to most of the people in the world, and no company is better positioned to do it than Meta. Maybe it actually is possible to get there by just plowing ahead with current practices, but there is plenty of room for improvement.”Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok – Pluto.tv og Snapchat
Der er altså angiveligt meget større potentiale i Oculus end hvad der hidtil er opnået, og hvis man vejer det op på den måde, at Quest 2 allerede er en ret så fantastiske maskine, hvad kan Meta så ikke opnå i fremtiden, hvis de altså lytter til Carmack afsluttende kommentar indenfor VR feltet?
Det er ærgerligt at se John Carmack forlade spilbranchen, men med så store succeser i ryggen, kan man kun unde ham alt held og lykke i fremtiden.
Er du hoppet med på VR og vognen?