KIRBY BATTLE ROYALE!
Kirby har været en figur i Nintendo universet i MEGET lang tid. Alle kender ham eller har kendskab til ham/hende? Via andre matchup spil, så som Smash Brothers titlerne. Kirby er nok mest kendt for at være den lille lyserøde runde ting, der kan suge alt ind i sig, selv luft der gør at Kirby kan flyve. I Smash Brothers serierne kunne man udnytte Kirby til at ”stjæle” de andre spilleres kræfter ved at suge dem ind i sig og ”omdanne” sig til dem. Dette blev som regel vist ved at Kirby fik en ikonisk genstand på sig. Feks. Marios hat eller Links grønne hue.
Hvis man kun kan huske en brøkdel af alle de mange forskellige slags Kirby der har været igennem tiden, så kan man få lov til at gense dem alle endnu engang i Nintendos nye titel hvor Kirby møder sin største modstander hidtil… Sig selv!
Kirby Battle Royale byder på mange forskellige minigames som man kan spille alene og sammen med venner. Så slå jer endelig løs hvis I er flere med dette spil.
Det er et tempofyldt spil hvor man indtager rollen som Kirby og kæmper mod andre Kirby i de forskellige minigames. Spillet har 10 forskellige kampfunktioner og 13 kopievner man kan åbne op for. Som giver en nogen enkelte fordele i spillet når man slås mod andre.
HVILKE ARENA BANER KAN MAN OPLEVE?
Battle Arena: Alle slås mod alle til bare vinderen står tilbage. Det gælder altså om at kaste sig ind i kampene og knuse modstanderne!
Apple Scramble: Hektisk og taktisk, hvor deltagerne kæmper 2-mod-2. Hvert team må løbe for at hente æbler fra træer i nærheden og får point ved at slippe dem gennem en dørlem. Du kan stable æblerne højt for at få flest muligt med dig, men alt handler ikke om at være en fredelig æbleplukker – du kan nemlig også høste belønninger ved at stjæle æbler fra andre! Men pas på, andre kan også stjæle fra dig, og du kan være helt sikker på, at tempoet vil øges, hvis et gyldent æble dukker op!
Crazy Theater: Her ved du aldrig, hvad du kan forvente, da hver runde byder på en ny udfordring, såsom at angribe en bestemt spiller eller undvige en meteorsværm. Modstanderne vil garanteret prøve at genere dig, så her gælder det om at være både hurtig og smart for at vinde!
NÅR DET SAGT, HVORDAN ER SPILLET?
Single player delen er ganske underholdende, man får en hurtig introduktion til hvordan Kirby styres samt hvilke baner man kan komme til at opleve. Det er ikke den sværeste del af spillet og nok mere lavet for at give spilleren en fornemmelse af at de nu er gode og ved hvad de laver. Det tog ca. 3 timer at komme igennem ”solo” delen.
Når det så er klaret, så går man i gang med de 10 minigames der er i spillet. Det føles først som rigtig mange og man tænker at man får en masse timer til at gå, dog får banerne hurtigt en for familiær følelse og man mister interessen hurtigt for dem. Kvaliteten af de 10 baner varierer.
Den mest almindelig er Battle Arena, også den hvor man bliver nød til at tænke sig godt om når man slår sine modstander KO. Idet de har en chance for at kunne komme tilbage hvis man er for langsom til at slå de andre ned.
Rocket Rumble er den bedste af de 10 spil, man løber manisk rundt og fylder benzin på sin raket for lige at nå at trykke på knappen inden tiden løber ud.
Et af de mere visuelt underholdende er Robo Bonkers, Hvor man slås om raketter som man skal bruge til at tæve en mekanisk abe robot.
Og en masse flere, alle sammen er gode nok på sin helt egen unikke måde men mangler også noget for at være rigtig underholdende. Enten er det hastigheden, points eller sværhedsgraden der mangler for at Kirby Battle Royale minigames egner sig som gode konkurrence baner mod vennerne eller online delen regional.
Men det er så også disse baner/spil som Kirby Battle Royale handler om. Spillet er ikke endnu et stort Kirby adventure game og minigames er ikke blot ekstra baner der er med efter man har gennemført solo delen.
Hvis vi kigger på online delen, så er den desværre døende hvis ikke allerede død når I læser denne anmeldelse. Lige da spillet udkom så kunne man godt finde nogen kampe online, dette kunne tage tid da EU-serverne ikke er så tungt befolket. Når man endelig kom ind i en kamp så var spillet middelmådigt, der opstod lag en del gange og oplevede også en DC midt i en kamp. Online delen blev testet igen 1 uge efter udgivelsen og ingen kampe at finde så dette er ikke spillets stærkeste side, desværre da det ligger op til at man netop skal underholde sig selv via regional online matches.
KONKLUSION.
Nintendo har en tendens til at smide nogle ”dårlige” titler ud på gaden og Kirby Battle Royale falder lidt under den kategori. Selvom adventures spillene kommer godt ud af det med brugere og grafisk er utrolig flotte så falder denne titel ned under alt det. Det er ikke et dårligt spil, men spilglæde og wow faktoren dør hurtigt da banerne er for ensformige og for gentagende. Spillet har nok sit publikum hos det yngre folkefærd samt minigames elskere. Story mode kunne ligeså godt have været døbt tutorial da der ikke er så meget at sige om det.
Er Kirby Battle Royale et spil du skal have?