League of Legends finale 2014
Der skal udveksles blod, sved og tårer, når der i næste weekend skal spilles finale i League of Legends i sydkoreas hovedstad, Seoul, om 1 million dollars.
Finalisterne blev fundet den foregående weekend, da der blev spillet semifinaler. Koreanske Samsung White vandt over søsterholdet Samsung Blue i en meget ensidig 3-0 sejr. Kinesiske Star Horn Royal Club besejrede ligeledes det kinesiske hold, OMG, med 3-2, i en kamp, der kunne have gået begge veje. Den sidste slutspurt er gået i gang, og begge hold er nødt til forberede sig grundigt, hvis de vil have en chance for at gå hjem med pokalen og de mange penge.
Samsung White
Samsung White var seedet som Koreas nummer to, men efter en overbevisende sejr over Samsung Blue, der var det første seedet hold, har de bevist, at White er kommet for at gå hele vejen til tops. Holdet har, ved den samlede Worlds turnering, kun tabt én enkelt kamp. I kvart-finalen vandt de nemlig 3-1 over amerikanske TSM. Igennem hele turneringen har de gang på gang vist, at de kan udspille alle de andre hold. Ligegyldigt om det er på 1v1 kampe i midten eller med små omrokeringer på banen, får de det til at se legende let ud. Samsung White er storfavoritter til at vinde finalen.
Royal Club
For andet år i træk er Royal Club i finalen, og de håber inderligt på at kunne tage revanche, efter sidste års nederlag til koreanske SK Telecom T1. Royal Club er det eneste hold, der har nået finalen to år i træk. Holdet kom ud af gruppe spillet med et enkelt nederlag, og har igennem hele turneringen vist, at de ikke er et hold, der er til at spøge med. Deres AD carry, som er tilbage fra sidste år, er en af deres stærkeste spillere. Hvis de vil vinde, skal de få ham op at køre. Det bliver spændende at se, om Royal Club kan lave rav i finalen og give Samsung White kamp til stregen.
Man kan følge med i finalen på League of Legends Esports side, lolesports.com, fra klokken 8.00 søndag d. 19/10. Hvis man ikke gider ud af sengen så tidligt på en søndag, kan man også se rebroadcastet, der starter klokken 19.00 samme dag.