Spil: Little Nightmares 2
Udvikler/Udgiver: Bandai Namco
Genre: Horror-præget Puzzle Platformer
Platform: PC, PS4 (anmeldt på), Xbox One, Nintendo Switch
Pris: 200-400 kr afhængigt af platform
Udgivelsesdato: 11. februar
Anmeldt af: Christian Riis Jensen

Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat

Er du helt vild med at have mareridt? Heller ikke mig, men spillet, Little Nightmares, tager dine genkendelige mareridt og gør det til horror-underholdning. Det kan lyde skørt, men hvis du, som jeg, gemmer på en lille masochist i maven, der ikke kan få nok af horror, så kan det godt være, at du burde prøve den nye efterfølger til spillet, Little Nightmares.

Little Nightmares 2 byder spilleren hjerteligt velkommen tilbage til deres dystre og dunkle verden, ved at smide dig ind i en klam skov med dødsfælder og døde kroppe i forrådning. Så kommer man ligesom også i gang. Man kan tydeligt mærke, at spillet samler inspiration fra virkelighedens mareridtsdrømme, for de byder på en bred vifte af uhyggelige, forstyrrende og endda decideret klamme scenarier som man ofte måske kan relatere skræmmende meget til.

Højspænding på platform-format

Little Nightmares 2 både følger og bryder med nogle klassiske genrer, der gør det til et rigtigt underholdende spil. Du skal hoppe, kravle og løse puzzles ligesom i sidste spil. Men denne gang er det med hjælp fra første spils protagonist, og du kan gøre lidt mere modstand mod fjender, hvis du samler en økse eller et VVS-rør op. Sidstnævnte er ikke ligefrem det bedste ved spillet, men det er til at overleve. Det svarer lidt til at dreje 10 gange rundt om sig selv og så skyde straffespark – ikke umuligt, men ret så tilfældigt.

Det er helt klart spillets mest unikke styrke, at det er i stand til at beholde spændingen oppe hele vejen igennem. Der er et utal af elementer, der bidrager til en vedvarende spænding hele spillet igennem, hvilket forgængeren ikke var nær så god til. Man læner sig aldrig tilbage og tænker ”pyha, det var det”, for det var aldrig bare det.

Mængden af spænding kan faktisk blive et frustrerende horror element. Jeg har spillet rigeligt med spil, der giver dig et chok en gang i mellem på så tilfældige tidspunkter, at du faktisk ikke aner, hvornår det vil ske. Derfor forventede jeg automatisk det samme i Little Nightmares 2, før jeg kom rigtigt ind i spillet. Jeg kunne finde på at tænke: ”Giv mig nu det chok, så vi kan få det overstået!”. Men jeg fik ikke min vilje, for spillets spænding blev bare ved.

Spildesign

Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive en hel anmeldelse, hvor jeg bare kunne plabre løs om lyddesignet i Little Nightmares 2, for det er simpelthen det bedste ved spillet. Alt lige fra lyden af regndråber til lyden af en fjendes dybe, tunge vejrtrækning er helt perfekt. Eller hvis jeg skal give et eksempel mere: Alt lige fra lyden af bare fødder på hospitalsgulv til lyden af en monster-kvindes hals, der strækker sig ti meter for at lede efter dig. Enhver situation bliver ti gange federe med headset på, fordi der er lagt så mange kræfter i, at musikken, effekterne og alt lydbaseret skal spille sammen, så det skaber en helt unik ”Little Nightmares-stemning”. Og det gør det.

I Little Nightmares 2 støder man ind i flere forskellige typer uhyggelige gespenster. Det kan være svært at sige monstre, men mennesker er de i hvert fald ikke (længere). Det er mere eller mindre nøjagtigt den samme grafiske stil og tema som det første Little Nightmares, og det er egentlig kun en god ting. Der er dog kræset lidt mere for detaljerne, og der er tilføjet mere dybde og detaljer til scenerne.

Spillet har åbnet mere op for omgivelserne siden det originale Little Nightmares, og det bidrager helt bestemt til æstetikken. Men jeg blev gang på gang skuffet, når jeg forsøgte at bevæge mig ud mod hvad end der kunne finde på at gemme sig i baggrunden. Der kunne sjældent findes noget som helst. Ingen skjulte hemmeligheder, ingen collectables, ingen easter eggs. Det vildeste fund jeg gjorde, var en hat. Jeg gav hurtigt op med at gå på opdagelse og valgte i stedet bare at følge spillets lineære design.

[+] Lyddesignet er helt formidabelt
[+] Veludført og vedvarende spænding

[-] Åbent leveldesign, der alligevel ikke tilbyder mere udforskning
[-] Det nye ”combat”-element skal finpudses