Mænd i stramme tights X 2?
Helten fra Sherwood skoven ser ud til at gå en travl periode i møde. Disney og Sony ser ud til at være forhippet på at der skal laves film om helten iført de stramme tights, dog bliver det i hver deres film.
Sony som fornyelig købte rettighederne til Jeremy Lott og Cory Goodmans Hood for den lille sum af 1 million dollars, ja de har klare intentioner om Robin Hood skal være et univers, hvor der skal laves flere film/spin offs i samme stil som The Avengers. Spørgsmålet man måske for undertegnet bør spørge sig selv, er om Robin Hood, Little John og broder Tuck er interessante nok til, at man laver et større franchise ud af det. Selv om det egentlig er rart, at der bliver tænkt anderledes, så virker det lidt langt ude.
Men Disney har åbenbart også fået samme idé, de har i hvert fald fået manuskript fra en ung herre ved navn Brandon Barker. Dog er det en revideret version af Robin i for hold til den mere gængse opfattelse af manden i tights. Fælles for begge film er dog, at der ikke er ansat nogen instruktør eller skuespillere. Derfor kan der i princippet ske en hel del, hvad angår de 2 selskabers visioner for Robin Hood film. Personligt tror jeg Disney har fat i den lange ende, men det må tiden vise.
Hvad med Jer? har I et forhold til Robin Hood eller er den tid forbi hvor det kan være interessant med en mand i stramme tights og en bue?