Major i Kraków 2017 – Hvordan var det?
Nu er det andet og sidste CS:GO major i 2017 ovre. Sejren gik til holdet Gambit Esports, som slog hold som Fnatic, Astralis, Immortals, Mousesports, G2 og Virtus Pro.
Men hvordan var det at være til stede dernede?
Dørene åbnede klokken 11:00 de to første dage, og på finale dagen havde åbnet klokken 13:00. For at få gode pladser skulle man være der 45-60 minutter inden åbning. Køen var meget lang. Da dørene endelig blev åbnet, og man havde vist sin billet, fik man et armbånd på og en CS:GO pin.
Selve showet startede en time efter, at dørene var åbnet. Først kom analytikerne på og snakkede i 30-45 minutter. Så blev de to hold, der skulle spille, præsenteret, og så begyndte kampene.
Kampene blev vist på fire kæmpe storskærme, der gik 360 grader rundt, så folk alle steder i arenaen kunne se. Det var nemlig bygget op sådan, at spillerne sad i midten af arenaen, hvor de spillede face-til-face, istedet for at sidde ved siden af hinanden. Spillerne sad i glasbokse, så de ikke kunne høre publikum.
Første dag blev der spillet tre kvartfinaler: Fnatic vs. Gambit, Astralis vs. SK og Immortals vs. BiG. Men i den sidste kvartfinale mellem Immortals god BiG, blev publikum smidt ud af arenaen, fordi PGL ikke have lejet arenaen i længe nok. Men det blev ikke sagt på engelsk, der stod kun en vagt og råbte polsk i en megafon. Dette blev heldigvis fikset til de sidste to dage, og folk blev ikke smidt ud igen. Gambit vandt over Fnatic 2-0. Astralis vandt over SK 2-0. Og Immortals vandt over BiG 2-1, i en spændende kamp, desværre uden publikum. Hvis man ville se resten af kampen, var det på Twitch. Temmelig irriterende.
Anden dag blev den sidste kvartfinale – mellem North og Virtus Pro – spillet og to semifinaler, Astralis vs. Gambit og Immortals vs. vinderen af North vs. Virtus Pro kampen. Desværre tabte North 2-o mod Virtus Pro. At høre de polske fans heppe på Virtus Pro er noget af det vildeste, jeg nogensinde har hørt og set. Der blev piftet, klappet, trampet i jorden, og der var bare den fedeste stemning.
På den tredje og sidste dag blev dørene åbnet klokken 13. Det første på programmet var en showmatch mellem kommentatorerne og analytikerne. Det var en meget underholdende kamp, fordi publikum hujede og heppede og syntes, det var sjovt at se dem i en anden rolle. Klokken 17 begyndte finalen mellem Gambit og Immortals. Det var en intens kamp, der gik alle tre maps, og som endte med at gå til Gambit.
Hvis du aldrig har været til et counter strike arrangement event, så kan det virkelig anbefales, for det er en uforglemmelig oplevelse og noget helt andet end på nettet.
Hvad synes du om PGL majoren?