Mere gameplay til Black Myth: Wukong
Et spil som mange måske ikke har hørt om endnu, er Black Myth: Wukong. Et spil som er udviklet af det kinesiske studie Game Science, og er baseret på den kinesiske novelle Journey to the West, ligesom Dragon Ball. Der er mange ligheder mellem spillet og den kendte manga, selvom det er tydeligt at se, at Wukong måske mere ligner spil i Dark Souls genren.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Sidste år kom den første trailer for spillet, og siden da har der ikke været meget nyt omkring det. Nu er der så kommet en ny 12 minutter lang trailer, som viser spillet som kører i Unreal Engine 5, og man kan roligt sige at det ser lækkert ud. I løbet af videoen får man set flere områder, to boss kampe og en masse forskellige mekanikker fra både karakteren og ens fjender.
Du kan se traileren herunder:
Black Myth: Wukong er indtil videre sat til at udkomme engang i 2023, og der er endnu ikke nogen information omkring hvilke platforme det vil udkomme til. Dog arbejder udviklerne sammen med Epic Games for at bruge Unreal Engine 5, så det kan muligvis blive et eksklusivt spil til Epic Games Store.
Ser du frem til Black Myth: Wukong?