Mere Marvel til Netflix
Netflix fandt guld, da de investerede i Marvel. Daredevil serien har været et kæmpe hit og nu kommer der mere Marvel til Netflix. Ikke bare en enkelt ny serie, men fremover vil der komme nyt Marvel materiale hver 6. måned og det kan både være en ny serie eller en ny sæson af en igangværende serie.
Ted Sarandos, som bestemmer hvilket indhold der skal på Netflix bekræftede, at den første nye Marvel serie kommer sidst på året. Serien bliver Jessica Jones. Jessica Jones er en af de yngre karakterer i Marvel universet. Hun blev først set i tegneserien “Alias #1” i 2001.
Indtil videre er følgende Marvel serier offentlig gjort til Netflix. Først og fremmest Daredevil, som er blevet fornyet til en sæson mere som udkommer i 2016. Sidst på året kommer Jessica Jones. Ydermere vil der komme Luke Cage og Iron fist til Netflix i hver deres respektive serie. Når disse serier er lanceret, vil der blive lavet The Defenders cross over med alle disse karakterer.
Marvel nyder kæmpe stor succes med de aller mest kendte karakterer på det store lærred, men det ser ud til at efterspørgelsen efter mindre kendte karakterer også er til stede. Daredevil Netflix serien har været en kæmpe succes og ser ud til at have banet vejen for endnu flere Marvel serier på Netflix.
Hvad synes i om de serier Marvel forventer at udgive og hvilke andre Marvel karakterer kunne i tænke jer fik deres egen tv-serie?