Mere RDR og Bioshock på vej
Der kommer et nyt kapitel i Red Dead-serien, ligesom det også er meget sandsynligt, at der kommer flere Bioshock-spil. Det fortæller Take-Two CEO, Strauss Zelnick til CVG.
I interviewet kunne Zelnick blandt andet fortælle, at han anså Red Dead som en permanent franchise for Take-Two, hvilket må siges at pege i retningen af en efterfølger til 2010’s Red Dead Redemption. Ifølge Zelnick skal disse spil dog ikke bare udgives hvert år, da det kommer til at gå ud over kvaliteten på spillene.
“Kunderne vil have bedre spil, ikke flere spil” sagde Zelnick, og fortsatte med at sige, at spilseriernes levetid udelukkende har noget at gøre med kvalitet. “Det er indlysende, at GTA er et permanent franchise så længe, vi kan blive ved med at levere denne utrolige kvalitet; Det virker ret indlysende at Red Dead derfor også er et permanent franchise, da det leverer den samme høje kvalitet, ligesom Borderlands og NBA gør det.”
Så selvom Take-Two og studierne under tager deres tid med udgivelserne, skal vi altså forvente at se mere til Red Dead og Bioshock.