Microsoft afslører indieplaner
Se planerne for hvordan uafhængige udviklere får deres spil på Xbox One.
De indledende presseevents er så småt gået i gang, inden Gamescom endeligt åbner for portene og under Microsofts presseevent, kunne de bl.a. afsløre, deres indie developer program.
Der har været lidt rygter omkring software gigantens skifte af holdningen omkring muligheden for selv at udgive på Xbox One og under eventet kunne de så afsløre, at det vil blive muligt.
Programmet har fået navnet ID@Xbox og vil gøre uafhængige udviklere i stand til at benytte alle funktioner ved konsollen, der også er tilgængelige for traditionelle udviklere, og selv udgive deres spil på Xbox One. Det betyder, at funktioner som cloud computing, achievements, GamePVR & Upload og
Man skal blot sende en ansøgning til Microsoft, der vil vurdere om ansøgerne kan være potentielle kandidater til programmet og så vil de derefter få 2 developer kits gratis. Hvis de efterfølgene ønsker sig flere, kan de købe til dem. I starten vil Microsoft være lidt mere strikse med at lukke udviklere ind, der allerede har bevist deres kunnen med tidligere udgivet spil via. konsol, pc, tablet eller smartphone, men på sigt er det planen, at alle almindelige Xbox One konsoller skal kunne anvendes som udviklerhardware, så alle der er i stand kan udvikle.
For at hjælpe undervejs med de administrative ting, så vil Microsoft lave en masse dokumentation, der kan hjælpe med at implementere funktioner, oprette de rigtige ansøgning, anvende en god lanceringsstrategi osv. så spillene kan blive så succesfulde som muligt, uden at de små udviklere skal dedikere så mange ressourcer på andre ting end at udvikle.
Når spillene bliver lagt på, vil der ikke være noget skel mellem AAA og indie titler, der alle vil være at finde samme steder. Der vil heller ingen omkostninger være forbundet med udgivelse af opdateringer til titler på Xbox One og der er ingen begrænsning på mængden af opdateringer.
Synes du det er godt, at Microsoft også har blødt lidt op omkring håndteringen af indie udviklerne?