Microsoft hæver priserne
Med Microsoft skifte fra Microsoft Points til lokal valuta følger også en prisstigning.
Microsoft er, som de sidste konsolproducenter, ved at skifte deres egen universelle, digitale valute ud med en mere overskuelig lokal valuta model. Derved er det slut med at købe point, for at kunne købe spil. Man køber bare spillet direkte, som ved andre firmaer.
Ud over denne ændring vil der også være en prisstigning forbundet, for formodentligt at få priserne op på mere “runde” beløb. Engelske brugere melder om rimeligt massive prisstigninger, på bestemte prisklasser, men vi ser heldigvis ikke helt samme scenarie i Danmark. 400MSP der før svarede til 36kr (hvis man havde købt pointene via Xbox Live) bliver nu sat op til 40kr og 800MSP bliver nu 79kr. Det svarer til en forøgelse på ca. 10-11%. Sammenligner man med den nærmeste konkurrent, Playstation Store, så svinger det fra titel til titel om prisen er billigere det ene eller andet sted.
Noget der lyder endnu mere foruroligende end den uannoncerede prisstigning er konverteringen af gamle Microsoft Points. Når de point man allerede har på sin konto bliver konverteret til lokal valuta, så de kan bruges med det nye system, bliver de nemlig konverteret via den “gamle” vekselrate. Dvs. 400MSP på din konto bliver til 36kr, som efterfølgene kun kan købe for, hvad der tidligere svarede til, 360MSPs indhold.
Det ser altså ud til at være en god ide, at få brugt dine Microsofts Point inden vekslingen endeligt træder i kræft, hvilket bliver når den næste store opdatering rammer din Xbox 360.