Mirrors Edge som tv serie
Et amerikansk produktionsselskab har netop opkøbt TV rettighederne til EA’s Mirrors Edge. For én gangs skyld er der altså ikke en storladen film under opbygning(som med 99% sikkerhed vil skuffe de fleste), men derimod en tv serie over flere afsnit.
Produktionsselskabet er Endemol Shine Studios, som er en del af Endemol Shine North America der mest er kendt for reality og konkurrence programmer som Big Brother, Masterchef og The Biggest Loser, men af mere serie relateret erfaring kan nævnes Hell on Wheels, der er en western serie som handler om opbygningen af jernbanen og har høstet udmærket anmeldelser med blandt andet 8,3/10 stjerner på imdb.
Efter udtalelser fra ledende personer hos Endemol Shine Studios regner de med at serien ikke kun har amerikansk appeal, men at ambitionerne bliver globale grundet den store opbakning spillet har.
“We clearly see Mirror’s Edge as a franchise for the global TV audience,”
“It has a strong female protagonist, a wildly rabid fan base and a worldwide brand that Electronic Arts and EA DICE have done an amazing job establishing.”
Hvad siger du, tror du der er ”kød” nok på Mirrors Edge til at man kan lave en længerevarende serie ud af den, og endnu mere vigtigt, tror du at der er store sandsynlighed for at en serie vil lykkedes frem for alle de film-flop der er lavet over spil?