Spil: Monster Hunter Stories 2: Wings of Ruin
Udvikler/Udgiver: Capcom
Genre: JRPG, Monster Tamer
Platform: Nintendo Switch (anmeldt på) og PC
Pris: 405 kroner på Coolshop (fysisk), 450 på Nintendo eShop og Steam (digital)
Udgivelsesdato: 9. juli

Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat

Monster Hunter-serien har de senere år rigtigt fået fat i et bredere publikum. Først med Monster Hunter World og siden med Monster Hunter Rise. Monster Hunter Stories er en spinoff-serie, der tager udgangspunkt i det velkendte Monster Hunter-univers, men i stedet for at være et action-RPG som de andre spil, er det et turbaseret JRPG. Ligeledes kan man tæmme monstrene, så de kæmper sammen med én, når man skal ud og jagte de onde monstre.

Nu, 5 år senere, er efterfølgeren til det første spil udkommet. Og hold nu op, hvor er det godt! Jeg vil gå så vidt at sige, at det er det bedste monstertæmmer-spil, jeg har spillet i årevis – det er milevidt foran Pokemon! Dog er det svært at sammenligne de to..

Velkendt opskrift med nye krydderier

Jeg har ikke selv spillet nogen Monster Hunter-spil, så jeg kan starte med at sige, at det ikke skader oplevelsen af Monster Hunter Stories 2 (MHS2) overhovedet. Spillet kan sagtens spilles uden at have spillet 1’eren eller kende noget til universet.

Spillet starter ud med, at et mystisk lys får alle landets beskyttere – de såkaldte Rathalos-drager – til at forsvinde og forlade deres post, hvilket medfører at nogle monstre begynder at opføre sig underligt og aggressivt. Det er nu din rolle at hjælpe med at finde ud af, hvad det mystiske lys er og stoppe de aggressive monstre i at ødelægge landsbyerne.

Din karakter (mand/kvinde) er barnebarn af en legendarisk Rider ved navn Red som alle rundt omkring har stor respekt for. Nu hviler ansvaret på dine skuldre til at blive en ny Rider, der skal hjælpe landsbyerne og lære mere om de forskellige monstre. Igennem historien får du hjælp fra kendte karakterer fra 1’eren fx Navirou, der er en Felyne, som kan snakke.

Det som sætter historien i gang er, når du modtager et æg som din bedstefars beskytterdrage, Guardian Ratha, har lagt. Skæbnen for landets overlevelse kræver, at ægget og ungen derinde lander i gode, trygge hænder, da ungen kan forårsage kæmpe skade i de forkerte hænder. Hvad jeg kan læse mig frem til, handler 1’eren lidt om det samme, men hvor 2’eren i højere grad binder en flottere sløjfe på fortællingen end 1’eren.

Historien er massiv i spillet (omkring 35 timer), hvilket også gør, at spillet skiller sig ud fra de andre Monster Hunter-spil, der i højere grad er centreret om gameplay. Efter at have spillet MHS2 igennem synes jeg klart, at historien var ret stærk, hvor det bliver båret af solid voice-acting og storslåede cutscener, som er alle pengene værd.

Pacingen i historien er lidt ved siden af til tider. Dog er starten og slutningen vildt stærke, men midten godt kan føles idéforladt og tom. Dette fører mig hen til quest-systemet, som er præget af den grindiness, der findes i hovedspillene, hvor man skal finde nogle planter eller dræbe nogle monstre for at vende tilbage til questgiveren (ofte bare et questboard). Det fungerer okay, men er i højere grad en sidemission frem for en sidehistorie.

Ligeledes forstyrrer det mig, når jeg skal tjekke, hvilke missioner jeg har. Her kan man ikke vælge at slå klarede missioner fra, hvilket gør layoutet forvirrende at kigge på. Jo flere missioner man får, desto mere forvirrende bliver det. Derfor blev sidemissionerne nedprioriteret i slutningen af spillet, da de var svære at holde styr på, da man heller ikke kunne tracke dem.

Sten-saks-papir/rød-gul-grøn

Gameplayet er simpelt, men komplekst. Du kan ride rundt på de monstre du finder, hvor hver monster har forskellige abilities, de kan bruge. Fx kan nogle skræmme andre monstre i nærheden væk, mens andre kan hoppe på andre platforme for at finde kister. Man finder nye monstre ved at gå ind i de forskellige Monster Dens, der både kommer i almindelig og sjælden udgave. De sjældne Monster Dens har større mulighed for at give stærkere monstre.

Når man har fundet et monsteræg i de forskellige Monster Dens, kan man udklække dem i sin Stable. Æggets vægt indikerer hvor sjældent monstret er, og æggets lugt indikerer hvor stærkt monstret er. Hertil kommer et kæmpe skill-system, der er lidt for kompleks at forklare i anmeldelsen, men der bliver forklaret ca. 20 timer inde i spillet. Det er noget man kan nørde med på samme måde som EV-træning af Pokemon, men i sidste ende forbedrer det monstrene med nogle procenter.

Kampsystemet er virkelig solidt og i de senere boss-kampe sætter det virkelig dine strategier på prøve. Her føles det som et langt spil skak, hvor man med to forkerte træk hurtigt kan blive stillet i skakmat. Det kræver derfor, at man ofte tænker 2-3 træk frem i kampen for at sikre sin overlevelse, da det kan være ret svært til tider.

Kampene er bygget op således, at du og dit monster ofte får hjælp fra en ven fra historien – enten en Hunter eller en anden Rider. Her skal du planlægge dine egne angreb ud fra tre forskellige kategorier: Technical, Power og Speed, hvor Technical slår Speed, der slår Power, der slår Technical. Derfor bliver det en slags sten-saks-papir om, hvem der vinder head-to-head-duellen mellem det fjendtlige monster. Ligeledes skal du vælge, hvilken type våben du vil bruge. Dette er ligeledes delt op i tre hovedkategorier: Noget skarpt (greatswords eller sværd og skjold), noget stumpt (hammer og jagthorn) og noget præcision (buer eller gunlances).

Ligeledes har dine monstre deres egne typer af angreb, der ligeledes hører ind under Power/Speed/Technical-kategorien. Hvis du vinder en head-to-head-duel mod et fjendtligt monster, og dit eget monster har samme type af angreb som dig, kan man lave double attack, hvor man skader mere og undgår at tage modskade.

Det kan godt lyde meget komplekst, men jeg synes, at spillet har en rigtig fin tutorial, hvor det bliver godt forklaret, og hvor læringskurven er rigtig fin i forhold til de udfordringer, man møder.

Hvis man mister alt sit HP i en kamp mister man ét hjerte. Man har i alt tre hjerter, og hvis man mister alle tre hjerter, taber man kampen og bliver sendt tilbage til landsbyen i det pågældende område. Derfor gælder det om, at være nogle skridt foran i kampen, så man ikke hurtigt mister alle sine hjerter. Fx kan nogle monstre one-hitte dig, hvilket er ret udfordrende.

Her kan forskellige potions og andre medikamenter hjælpe én til at klare kampen. Ligeledes bliver man fuldt healet op, når man har opnået nok point med sit monster til at lave et Kinship-angreb. Dette angreb skader virkeligt meget, og har virkelig nogle fede animationer til.

Efter man har vundet kampen, bliver man vurderet på, hvor godt, man har klaret det. Jo bedre, man har klaret det, desto bedre og mere sjælden loot kan man få. Denne loot, sammen med de andre ting, du kan samle op i spilverden, kan bruges til at crafte potions eller våben og udstyr. Jo sværere monstret har været desto bedre gear kan din smed lave til dig. Dette system vil man også genkende fra Monster Hunter World og Rise, hvor gameplay-loopet er det samme.

Det kan virke som et grind, men jeg synes, at systemet virkelig fungerer, og æstetikken ved de forskellige våben og dragter er virkelig fantastiske! Så følelsen af at have brugt 20 minutter på at nakke et svært monster er alle strabadserne værd, når man iklæder sig dens skind for ekstra beskyttelse.

Selvom sammenligningen med Pokemon er der, så er MHS2 bare noget helt unikt, da kampsystemet er langt mere raffineret, og hvor det i højere grad er mere strategisk end ved Pokemon, der mere kører på, at finde en Pokemon, der kan lave et super-effektivt angreb mod modstanderen. I MHS2 ændrer monstrene hele tiden angreb, hvilket giver en dimension til kampsystemet, så det altid virker engagerende.

Man kan også klare kampene med en ven eller en anden spiller via online-moden. Her kan man klare de svære quests, der oplåser helt unikke dragter og våben til din karakter. Og nogle gange helt unikke monstre, I kan indsamle.

Smukt men tomt

Artstylen for MHS2 hælder mere over mod en anime-stil såsom Xenoblades-spillene end de andre Monster Hunter-spil, der mere ligner de nyere Final Fantasy. I cutscnerne får det i MHS2 virkelig artstylen til at fremstå helt formidabelt, og det ser fremragende ud. Det kunne være taget ud af en fuldblods anime-serie og stadig være i toppen.

Selvom landskaberne ser flotte ud, når man går rundt, så indser man hurtigt, at leveldesignet og de forskellige assets er temmelig ucharmerende og idéforladte. Leveldesignet har mange store tomme områder, hvor der intet er udover nogle planter, man kan indsamle. Inde i grotterne er det ofte det samme layout, der gør sig gældende, hvilket i længden bliver for ensformigt at udforske.

Derfor bliver man i mindre grad motiveret til at udforske, når verden er smuk at se på, men tom indeni – lidt ligesom bloggers på Instagram. Det er flot og spændende i starten, men indholdet bliver meningsløst på et tidspunkt på grund af gendrivelser – lidt sat på spidsen ;)

En anden ting, der dog bliver ved med at være smuk gennem hele spillet er musikken. Hold nu op et lækkert soundtrack, der i den grad kender sin funktion til perfektion. Her er både et hjemligt og nostalgisk vibe over landsbysangen i startområdet, ligesom det på bombastisk vis iscenesætter dramatiske bossfights og højemotionelle cutscener. Dog er det ikke musik, man kan fløjte med på, men den stemning det skaber passer bare helt perfekt til et spil som MHS2. Virkelig et højdepunkt!

Noget der godt kunne trænge til en forbedring er menuen, der virker lidt klumpet sammen og til tider redundant. Fx findes der to separate menuer til hhv. monstrene i verden og dine egne monstre. Her kunne man have slået det sammen til én menu og måske have et symbol, der betyder om man kan få monstret eller ej. Ligeledes kan man ikke skifte hvilket monster man rider og se deres status på samme tid. Dette er også i to forskellige menuer.

Her kunne man have gjort ligesom andre RPG’er gør, hvor man har nogle overmenuer fx ens egne monstre, hvor man både kan se deres status og samtidig skifte mellem, hvem man rider. Lidt ligesom Pokemon, der har relativt simple menuer. De mange kliks gør det bare frustrerende for spilleren.

Mit næste kritikpunkt omhandler den karakter, man spiller som. Karakteren er stum, hvilket kan være okay, men i dette spil kan det virke akavet. Ligeledes har karakteren knap så meget personlighed, da hans karakter i højere grad er forbundet til bedstefaderen. Meningen, tror jeg, er, at ens karakter afspejler sin egen personlighed i bedstefaderens. I praksis kan ens karakter virke ucharmerende og som en dukke, hvor karaktererne omkring ens karakter fortæller én hvordan man føler. Det kan føles lidt tamt.

Dog synes jeg, at resten af karaktergalleriet er fuld af charme og dybde dog uden at virke superkomplekse. Det er simpelt fortalt, og det fungerer i spillet. Men det giver heller ikke stof til eftertanke, da det måske kan virke karikeret – men igen, så fungerer det til dette spil.

Performancemæssigt har spillet lidt udfordringer på Switchen med bl.a. framedrops grundet en uncappet framerate. Nogle områder hakker derfor lidt, men noget der ikke for alvor bliver et problem. På PC har jeg hørt, det skulle være meget mere smooth, hvor du selv kan bestemme FPS med op til 144 FPS.

konklusion

Monster Hunter Stories 2: Wings of Ruin er et perfekt spil til dig, der enten er kørt træt i Pokemon og vil prøve noget andet, dig der gerne vil introduceres til Monster Hunter-verdenen eller til dig, der vil elske at bruge mange timer (og endnu flere på det kæmpe endgame) på en ægte tidsrøver.

MHS2s unikke og komplekse kampsystem, der er dybt integreret med opgradering af dit udstyr og æstetik, gør det til en fantastisk indgangsvinkel til JRPG-genren, hvor man langsomt og sikkert får introduceret koncepterne, og hvor det altid er sjovt og engagerende at møde et nyt monster – også i multiplayer.

Men selvom der er så mange positive ting at sige om spillet, så kommer det til kort ved kedeligt leveldesign, tam hovedperson, kluntet menu-system og en pacing og historie, der føles lidt tom i midten. Derfor bliver det “kun” til 5 kæmpestore pixelhjerter og min klareste anbefaling, hvis man elsker JRPG!

Hvis du er i tvivl om at købe spillet kan du prøve en demo af hele første ø i spillet, der ca. tager 4-5 timer at gennemføre. Det er én af de bedste og mest indholdsrige demoer, jeg længe har prøvet.

Spillet bliver løbende opdateret med nye monstre at få og nye udfordringer at klare. Alt dette kan du finde ved at søge “MHS2 roadmap”