Monstre?! Jag dem eller træn dem?
Når et ondt monster angriber ens by så flygter de fleste. Dem som er modige fanger og træner det. Monster Hunter Stories er et spin off spil på det populære spil Monster Hunter, forskellen er at denne gang er du en Rider, en som sniger sig ind i reder hos monstre, stjæler nogen æg, udklækker dem og opfostre samt træner sit monster.
Spillet starter ud med en god introduktion til verdenen samt forklarer hvad ens by lever af. Som med andre klassiske Nintendo spil kan man vælger mellem at være dreng eller pige inden man begynder spillet, man kan vælge imellem en masse forskellige ansigter og andre ting for at lave sin perfekte avatar. Historien tager sit drejepunkt efter ens by bliver angrebet af et ondt monster som er blevet smittet af Black Blight. Og her begynder ens eventyr som Rider.
Spillet er grafisk flot, musikken er god og med til at give spilleren en afslappende underholdning mens man spiller. Verden man befinder sig i er stor og der er en masse ting man kan finde samt foretage sig. Igennem hele spillet samler man materialer ind, enten ved at finde dem rundt omkring eller ved at besejre andre monstre. Disse ting kan bruges til at opgradere ens udstyr eller bygge diverse ting som kan hjælpe dig i din færd.
Kamp systemet er et klassik Sten-Saks-Papir, her vidst med rød, grøn og blå farve aka Power-Technical-Speed. Kampene kan være relativ lette hvis man kan huske hvilke slags angreb (sten, saks eller papir) fjenden bruger og dernæst vælger man så det der slår den. For at kampene ikke bare blev ensformige har man mulighed for at lave combo angreb med sit eget monster eller når ens gauge er fyldt op, sætte sig op på sit monster og lave nogen helt nye angreb. Kombo og Mount angreb er begge noget der giver ekstra skade mod fjenden.
De første monstre man finder og bruger er nogen man har med sig i lang tid, de stiger levels og får adgang til andre evner via deres gener. Disse gener kan dog blandes med andre for at så lave et helt nyt og måske unikt monster som er dit helt eget.
Quest elller mission systemet er bygget op på en hoved historie som er let at følge og giver nogen fine belønninger. Der er også en masse side quests, side missioner som er små hurtige ting der skal ordnes og de kan alle sammen afsluttes samme sted som man tog dem, disse giver en belønninger som kan hjælpe en med materialer eller ting som du kan bruger i kamp.
Amiibo er tilgængeligt i spillet, så gem dine små figurer og prøv dem af når du får chancen. Der er ikke den store forandring og ikke nogen fordele ved at bruge dem, de er der for ren sjov og hygge.
Hvis du mener du har nogen seje monstre og gerne vil vise det overfor en ven eller andre. Så kan du kæmpe imod dine venner via battleboardet der er at finde inde i spillet.
Spillet er for alle aldre, kamp systemet er bygget let op så det kræver ikke det store for spilleren. Der er gode guides til hvor man skal bevæge sig hen for at klare hovedplottet, alle side missioner er nogen man kan klare undervejs, men ikke nødvendige. Hvis man kan lide Pokemon, Monster Hunters spilserien og kamp systemet fra Fire Emblem, så er dette et spil for dig. Kan man rigtig godt lide spillet så har folkene bag spillet også lavet en Anime serie med samme navn. Så man kan sidde og se serien mens man spiller spillet.
Dette var skribentes første møde med et Monster Hunter spil og det har været en fantastisk tur. Historien er fed, kamp systemet er godt og ligetil, det bliver en sport at finde de rigtige monstre med de korrekte gener for så at kunne have “Det perfekte monster”.
Eneste der er lidt øv ved spillet er den lange loading tid der er mellem områder. Spillet fylder ca. 30 Gb så det er et stort spil hvis man skal downloade det via Nintendo shop. Og der er masser af timers underholdning i spillet.
Er det noget du skal have fat på?